Sukkersygepatienter er i risiko for at udvikle sår på fødderne, hvilket i værste fald koste dem benet. Under navnet Selfeet har fire iværksættere fra Syddansk Universitet lavet en lysende fotoskammel, som skal sikre, at sårene får den rigtige behandling.

Iværksætterne Frederikke, Emma, Morten og Marcus fra Syddansk Universitet vil sikre, at diabetespatienter får den bedste sårbehandling. Derfor har de under navnet Selfeet opfundet en lysende fotoskammel. En skammel, der skal hjælpe sygeplejersker og læger med at overvåge fodsår hos diabetespatienter.

Fodsår er nemlig ikke noget, man skal spøge med som diabetespatient. I Danmark er der ca. 300.000 diabetikere. Nogle diabetikere lever med nedsat nerveforbindelse og blodtilførsel i benene, hvilket medfører, at 15–18 % af dem udvikler fodsår.

Nogle borgere som lever med diabetes kan ikke altid mærke, hvis de har en sten i skoen eller at skoen trykker, og det kan i sidste ende føre til et sår og i værste tilfælde amputation, hvis såret ikke bliver behandlet og tilset ordentligt af fagpersoner. Og her kommer Selfeet ind i billedet.

Et godt selfie af såret

Selfeets fotoskamlen er indtil videre en selfielampe på et trillebørhjul, hvorpå der er monteret en fodholder, som de har lavet ud af en roset fra et toilet. Dette er dog kun en prototype, fortæller iværksætterne. Når den lysende fotoskammel er færdigudviklet, er den et hjælpeværktøj, sundhedssektoren kan bruge til at overvåge sårene eller som det hedder i sygehusvæsenet monitorere de diabetiske fodsår.

Diabetiske fodsår bliver i dag undersøgt og behandlet i patientens hjem. Tidligere kunne sår kun behandles og tilses på sygehusene. Men det blev ændret med den telemedicinske sårvurdering, hvor sygehusvæsenet sparer ressourcer på indlæggelser og sygehustjek ved, at sårene bliver behandlet i hjemmet.

For at sikre, at patienten får den rigtige sårpleje, sender sårsygeplejersken billeder af fodsåret til fagpersoner på sygehuset. Ud fra billederne vurderer fagpersonerne behandlingsforløbet for patienten.

-  Problemet er bare, at fagpersonerne på sygehuset kan have svært ved at tilse såret rigtigt, fordi billederne er dårlige. Det kan være, at lyset i patientens hjem er dårligt eller billedet er taget fra en dårlig vinkel, så man ikke kan vurdere såret ordentligt, fortæller Emma Vester, der er uddannet civilingeniør i Produktudvikling og Innovation fra Syddansk Universitet.

- Dertil kommer, at diabetes patienter med fodsår er dårligt gående. De kan måske ikke løfte deres ben ordentlig. Så hvis såret sidder på hælen, skal sygeplejersken både holde et ben oppe og samtidig med tage et godt billede af såret til sygehuset, forklarer Emma.

De dårlige billeder bliver til spildt arbejde, fordi sygehuset og sårsygeplejersken alligevel ender med at sende patienten til et sårtjek på sygehuset. I værste fald kan oversete komplikationer ved et sår på et ringe billede føre til en benamputation.

-  Med Selfeet-skamlen placerer man den sårramte fod i holderen, mens lyset i skamlen sikre det helt rigtige lys. På den måde standardiserer vi de billeder, sygeplejersken tager, som gør det lettere for lægen på sygehuset at vurdere sårets tilstand, fortæller Frederikke Faurschou, der også er uddannet civilingeniør i Produktudvikling og Innovation.

Genbrugsstationer, byggemarkeder og timer i værkstedet

Lige nu bruger staten en milliard kroner på at tilse og behandle diabetespatienters fodsår. Med den lysende fotoskammel håber iværksætterne på, at billederne sårsygeplejerskerne tager bliver bedre end dem, de tager nu.

-  Selfeet-skamlen kan bruges på to måder. Enten kan sårsygeplejersken have den med ude ved patienten. Ellers kan patienten have Selfeet-skamlen derhjemme og selv sende billeder ind til sygehuset, forklarer Morten Merhøj Mose, der læser på SDU’s Idræt og Sundhedslinjen Innovation og Entreprenørskab.

De fire iværksættere mødte hinanden til Health Tech Innovator, som er et tilbud Syddansk Universitet laver for universitets ingeniørstuderende samt studerende på de sundhedsvidenskabelige studier. Sammen skulle de finde løsninger på konkrete problemstillinger i sundhedssektoren i Odense Kommune såvel som Odense Universitets Hospital. Alle fire iværksættere interesserer sig for hjemmemonitorering - altså overvågning og pleje af syge patienter i hjemmet.

- Det er jo den vej sundhedssektoren går. Vi kan se det på det nye Odense Universitets Hospital, at der bliver færre sengepladser. Meget af behandlingen skal sendes hjem til folk. Men det kræver, at sundhedsvæsenet er klædt på til den udfordring, og det vil vi gerne være med til, lyder det fra Morten.

I forbindelse med Health Tech Innovator mødte iværksætterne seniorforsker og overlæge Knud Bonnet Yderstræde, som har speciale i diabetiske fodsår. Han fortalte dem om konsekvenserne af dårlige billeder i et sårbehandlingsforløb.

-  Det skal bare ikke være så svært at få taget det billede. Det burde være det mindste, fortæller Marcus, der studerer organizational Innovation & Entrepreneurship på CBS.

Efter snakken med Knud, besøg hos sårpatienter samt samtaler med sårsygeplejesker gik iværksætterne i gang. Besøg på genbrugsstationer, ture på byggemarkedet og timer i det lille værksted blev til en prototype af fotoskamlen.

Nu arbejder iværksætterne med at finde ud af, hvilke materialer den rigtige Selfeet-fotoskamlen skal laves af. Derudover vil de gøre fotoskamlen mere komfortabel, så den er nemmere at håndtere for sårsygeplejerskerne, når de skal ud til fodsårspatienterne.