Unge har brug for støtte, ikke at andre gør arbejdet
Det første fritidsjob kan føles som et stort skridt. Den unge skal måske udføre en opgave, han eller hun ikke har prøvet før, og samtidig vænne sig til at tage ansvar. Det er helt naturligt at være usikker på, om resultatet bliver godt nok. En voksen kan forklare, hvordan man kommer i gang, vise det grundlæggende og være i nærheden, mens den unge prøver selv.
Når den første tøven har lagt sig, kan teenageren ofte klare mere på egen hånd. Sådan lærer man både en praktisk opgave og det at møde op, gøre sit bedste og følge noget til dørs. Hjælpen er værdifuld, når den gør den unge mere selvstændig – ikke når den voksne overtager.
Det gælder også, når unge søger arbejde. Forældre kan tale med dem om muligheder, forberede dem på en samtale og hjælpe med at formulere en ansøgning. Men den unge må selv være den, der henvender sig og præsenterer sig for en mulig arbejdsgiver.
Lad den unge selv tage kontakt til arbejdspladsen
Nogle forældre kontakter arbejdspladser for at undersøge, om der er en ledig stilling til deres søn eller datter. Det kan virke som en omsorgsfuld måde at hjælpe på, også når barnet er myndigt eller nærmer sig voksenlivet. Men for den, der ansætter, er det vigtigt at få en fornemmelse af ansøgeren selv – ikke af forælderen, der taler på den unges vegne.
Et job med gæstekontakt kan for eksempel kræve, at medarbejderen tager imod mange mennesker, arbejder sammen med kolleger og håndterer situationer, der ikke kan planlægges på forhånd. Gæster kan have brug for hjælp, der kan opstå en nødsituation, eller nogen kan være utilfredse. Den unge medarbejder skal kunne bevare roen og handle inden for sit ansvar.
I den slags situationer er det ikke muligt at ringe hjem for at få en forælder til at afgøre, hvad man skal sige eller gøre. Arbejdsgiveren har brug for at vide, at ansøgeren kan møde mennesker direkte og tage ansvar i hverdagen. Derfor kan en henvendelse fra en forælder give et indtryk, der ikke hjælper den unge med at blive vurderet på egne evner.
Ansvar og selvstændighed følger med jobbet
Når en ung bliver ansat, er vedkommende medarbejder med konkrete opgaver – ikke et barn, som forældrene kan træde til for på arbejdspladsen. Det betyder ikke, at den unge skal kunne alt fra første dag. Man kan få instruktion og støtte fra arbejdspladsens kolleger og leder. Men det er den unge selv, der skal møde ind, tale med gæster og løse opgaverne.
Forældre vil som regel gerne hjælpe, fordi de ønsker, at deres barn får en god start. Det er forståeligt at ville tage over, hvis man kan se, at teenageren er nervøs. Men hvis den voksne udfører opgaven eller fører kontakten med arbejdsgiveren, får den unge mindre mulighed for at øve sig og vise sin egen motivation. Støtten kan dermed komme til at stå i vejen for det, den var tænkt til at fremme.
En god rolle for forælderen er at være sparringspartner før og efter jobsøgningen. Hjælp med at overveje, hvilke erfaringer der er relevante, og hvordan de kan beskrives enkelt. Tal om, hvordan man hilser, stiller spørgsmål og følger op. Lad derefter teenageren selv stå for næste skridt.
Giv råd, og lad teenageren søge selv
Når dit barn vil søge sit første job, kan du støtte uden at tage styringen. Hjælpen kan for eksempel bestå i at:
- tale om, hvad den unge gerne vil arbejde med, og hvorfor jobbet virker interessant
- øve en kort præsentation og gennemgå, hvordan man kan svare på almindelige spørgsmål
- læse ansøgningen igennem og give forslag, mens teenageren selv skriver og sender den
- opmuntre den unge til selv at kontakte arbejdspladsen og møde op til en samtale
Du kan også følge med hen til en arbejdsplads, hvis teenageren ønsker selskab, men lad den unge gå ind og føre samtalen. Undlad at ringe eller skrive på forhånd for at fortælle, at barnet kommer. Arbejdsgiveren skal møde ansøgeren – ikke få en introduktion gennem forældrene.
Et afslag behøver ikke betyde, at den unge ikke er egnet til at arbejde. Der kan mangle en ledig stilling, eller arbejdspladsen kan søge en anden type medarbejder på det tidspunkt. Tal med teenageren om, hvad der kan læres af forsøget, og hjælp med at finde andre steder, hvor unge kan søge fritids- eller studiejob.
Det kan kræve lidt tilbageholdenhed at lade sit barn klare kontakten selv, især når man gerne vil sikre, at alt går godt. Men ved at give råd, opmuntring og plads til at prøve får den unge mulighed for at opbygge erfaring og selvtillid. Hjælp den unge på vej – og stol på, at han eller hun kan tage det næste skridt.