Museet Tidens Samling udstiller selskabskjoler fra år 1900 – 1990’erne. Selvom moden går igen i nutidens gallakjoler, så er kvinderne slet ikke så pæne i tøjet i dag som for 100 år siden. Udstillingen kan derfor inspirere danskerne til at klæde sig lidt festligere på.

Ved en hurtig søgning på nettet finder man ud, at ordet selskabskjole i dag dækker over det, mange kjolesælgere vil kalde for festkjoler eller gallakjoler. Altså kjoler man kun bruger til bestemte begivenheder.

Men rejser vi hundrede år tilbage i tiden, så var det meget normalt at hoppe i en selskabskjole, hvis man skulle til middag hos nogle venner. I dag er selskabskjolen noget der hører til bryllupper og Billedbladet.  Det fortæller museumsdirektør Cæcilie Ning Hage

- I dag går man jo i teateret i et par jeans, lyder det fra direktøren.

Sammen med den kendte kjoledesigner Lasse Spangenberg og museets ildsjæle har hun skabt en tidsrejse i kjolemoden fra år 1900 – 1990’erne. Udover at vække minder hos folk, der har oplevet moden i de forskellige årtier, kan udstillingen inspirere danskere såvel som modedesignere.

En øjenåbnerudstilling

Cæcilie Ning Hages mor og Museets grundlægger Annette Hage gik meget op i tøj.

-  Hun var meget gammeldags. Selv ved julemiddagen blev vi bedt om at skifte tøj, fortæller Cæcilie.

Annette startede med at samle på kjoler, da hun var 12 år gammel. Et samleprojekt, som ved danskernes hjælp er vokset til et kæmpe lager på havnen. Et stort magasin, der er ved at flyde over med effekter og beklædning fra den nære fortid. Da Tidens Samling har stiftende særudstillinger fik Cæcilie idéen til en særudstilling om selvskabsmode gennem 100 år. Hun har lave en tidsrejse i selskabstøj med eksempler, der viser den tidstypiske mode i det 20. århundrede. Men stativerne med kjoler var mange og nogle af dem trængte til et par sting og reparationer.

Hun allierede sig derfor med museets syerske Bente Paulli samt den odenseanske kjoledesigner Lasse Spangenberg, der har lavet kjoler til både kendte og kongelige. Hvor Bente på 75 år har været modeentusiast, siden hun var ganske lille, designer Lasse kjoler, der er inspireret af tendenser fra kjolehistoriens årtier.

- Jeg har jo oplevet mange af årtierne, så det har været rigtig sjovt at være med til at finde de forskellige kjoler. Jeg kan bedste lide kjolerne fra 50’erne. Her var der ekstra sus i skørterne, lyder det fra Bente.

Cæcilie håber på, at udstillingen af selskabskjoler kan give danskerne en øjenåbner, når det kommer til påklædning.

- Det er lidt trist, at man i dag ikke gør en smule forskel på hverdagstøj og festtøj. Du kan jo bare se, hvordan begrebet søndagstøj har flyttet sig. I gamle dage var søndagstøjet det fine tøj, man havde på f.eks. i kirken. I dag er tøjet det afslappende, som man hygger sig i, når man ligger på sofaen, fortæller Cæcilie.

Tidslinje: Sådan var moden for 100 år siden

En person, der dyrker selskabskjolen ned til mindste detalje, er kjoledesigneren Lasse Spangenberg. Han har bl.a. designet kjoler til Det Danske Kongehus samt andre kendte personligheder som tv-vært Lisbeth Østergaard, politikeren Pia Kjærsgaard, skuespilleren Ellen Hillingsø, sangerinden Søs Fenger og mange flere. Når han designer kjoler plukker han ofte tidstypiske træk fra fortidens kjoler. Det kunne være nogle af tendenserne herunder.

1900: Taljen skulle være smal. Derfor snørede kvinderne et korset om livet. Kvinderne bar et hav af underskørter for at skabe en fyldig timeglasfigur. Kjolerne var ofte udstyret med en kraftig krave for at kunne tage lidt af vægten af de store tunge hatte, som man bar dengang.

1910: Kvinderne smed korsettet, og iklædte sig kjoler, der var lige og smalle. Derudover kom der kraftigere farver på stoffet.

1920: Hvis benene skal spjætte i en Charleston-dans, så duer det ikke med lange kjoler. Derfor var flapperkjolen utrolig populær i 1920'erne. Kjolen var kort, transparant, med tynde stopper og så var den pyntet med glimmer, perler og frynser.

1930: Filmediet lavede stjerner i Hollywood, og disse stjerner påvirkede selskabskjolerne. Udover at være lange, slanke og siluetformet, så var kjolen ofte parret med strudsefjerbesatte frakker eller pels.

1940: Skulderpuderne ramte selskabskjolen, hvis talje blev markeret med et bælte. 2. verdenskrig gjorde, at der var lavvande i pengekisten. Stof var derfor ikke noget, der måtte sløses med. Selskabskjolerne var derfor ofte lavet af gamle kjoler, som var blevet syet om.

1950: De store runde skørter blev populære på kjolerne. Skørterne kaldes swingskørter, fordi de susede rundt om benene, når man dansede jitterbug eller swing til tidens rock'n'roll- toner. Korsettet fik et mindre comeback, mens de stropløse kjoler blev moderne.

1960: Kjolerne var lårkorte, mønstrede og løsthængende. Udover at minikjolen kom frem, var det også her, at kvinder begyndte at bære cocktailkjoler. En cocktailkjole er en kjole til semi-formelle lejligheder eks. et cocktailfest efter arbejde.

1970: Kjolerne var lange og løsthængende og i et hav af former og farver.

1980: Her skruede man op for farverne. Skulderpuder, flæser, lak, pangfarver var en del af selskabskjolen.

1990: Blankt og metallisk stof fandt sin vej til selskabskjolen, hvor kvinderne havde kærlighed for flere lag stof, gennemsigtigt stof og spaghettistropper

Udover at man kan se den historiske udstilling af kjolemoden fra 1900- 1990 på Kulturmaskinen frem til den 12 december 2020, så kan man også se de nye kjoler designet af Lasse Spangenberg. Kjoler som er inspireret af kjolemoden igennem et helt århundrede.