Den tidligere kok fra Odeon har åbnet en ny madbod i Arkaden.  Her laver han crispy fried chicken.

Kyllingen er sprød og saftig, mens krydderierne kan justeres i styrke. Den libanesiske kok Walid Mida, der tidligere har lavet mad på Odeon, har åbnet ny bod i Arkaden med crispy fried chicken.

Selvom boden hedder Mida’s Hot Crispy Chicken, justerer du selv, hvor stærk din mad skal være. Udover at servere knasende kylling til odenseanerne, laver Walid børnevenlige retter.

Du justerer selv styrken

Crispy fried chicken er kyllingestykker, som bliver dækket af en dej, inden kødet kommer i frituregryden. Efter Walid har stegt den ferske kylling, vælger du selv, hvor stærkt kyllingen skal være.

-   På den måde har alle mulighed for at smage crispy fried chicken, fortæller han.

Walid valgte at sætte en chilidæmper på den sprøde kylling, så retterne blev mere børnevenlige.

Når han er på restaurant i Odense med konen og sine to små drenge er det ofte det samme syn, han møder, når det kommer til børnemenuer.

- De er virkelig meget ens. Det står typisk nuggets eller burgere på menuen. Og det kan begge mine drenge ikke kan lide, fortæller kokken og fortsætter

-  Vi har valgt at give børnene den samme mad på børnemenuer for, at hele familien kan få den samme oplevelse af crispy fried chicken uden, at børnene bliver snydt, forklarer Walid.

Hjemmelavet hele vejen

Mida laver crispy fried chicken inspireret af det amerikanske og mexicanske køkken. I boden kan du derfor mange forskellige retter med crispy fried chicken eks. fried chicken i baguetteog tortilla.

Da Walid flyttede til Odense fra Libanon for fem år siden, var der ikke et spisested i byen, hvor man kunne få crispy fried chicken. Han gik derfor med tankerne om, at lave sit eget spisested med den friterede kylling. Den 5. september åbnede han madboden i Arkaden. Allerede fra første dag var der en lang kø foran spisestedet.

- Jeg går meget op i friskhed og kvalitet, siger Walid, der laver alt mad fra bunden af.

Walid har udviklet sine egne krydderiblandinger, marinader og specialdressinger, der giver dig den bedste smagsoplevelse, som ifølge kokken er usammenligneligt med andre crispy fried chicken oplevelser i byen.

Udover at du kan købe Walids sprøde kyllingeretter i Arkaden, så kan du også få det leveret til døren med Hungry.dk.