De har været sammen i 24 år, var gift i de 14, og har to teenagebørn sammen. I dag er de skilt på papiret og flyttet fra hinanden, men stadig et par. Heidi Kølle Andersen har skrevet en bog om at leve i et COLA-forhold, COuples Living Apart.

”Vi nærer en stor kærlighed til hinanden, men vi er også realister. Hvis vi ikke var flyttet fra hinanden, ville vi ikke være sammen i dag,” siger 44-årige Heidi Kølle Andersen.

Hun har lige udgivet bogen 'Parforhold – Sammen hver for sig' på forlaget F I LO om samlivsformen COLA, der er en forkortelse for COuples Living Apart.

I bogen gennemgår en religionshistoriker, hvordan mennesker gennem tiderne har levet sammen i forskellige konstruktioner, og en fremtidsforsker kommer med et bud på, hvordan familiemønstrene vil udvikle sig fremover.

Men kernen er de kapitler, hvor Heidi Kølle Andersen beskriver sit eget forhold, sine overvejelser og de fordele og ulemper, der er ved ikke at bo under samme tag som sin partner.

”Vi vidste knap nok, der var et udtryk, der beskrev den måde, vi lever sammen med hinanden på. Vi valgte at leve, som vi gør nu, fordi vi ret hurtigt fandt ud af, at vi ikke var færdige med hinanden,” siger Heidi Kølle Andersen, som ikke har skrevet bogen for at provokere folk, der lever godt i deres traditionelle parforhold.

”Bestemt ikke, siger hun. Vi var bare ikke gode sammen på traditionel vis. Bogen er nærmere tænkt som et bud på, hvordan man også kan leve sammen, hvis nu det er umuligt at bo sammen, men kærligheden stadig er intakt. Så er et COLA-forhold måske en mulighed, fordi man  ikke river familien midt over, men bevarer sin livspartner og skærer al den ofte sure praktik fra,” siger Heidi Kølle Andersen, som bor i et byhus på Vesterbro i Odense, mens hendes partner bor i Hunderup.

"Når han kommer forbi til en kop morgenkaffe, er det ikke altid kaffen, der er det vigtigste. Vi har heldigvis stadig et varmblodigt forhold," siger 44-årige Heidi Kølle Andersen.

”Vi var kommet for langt ud. Men dog ikke så langt ud, at vi mistede kærligheden eller respekten for hinanden,” siger forfatteren, som ofte er blevet spurgt, om hun nu er blevet bange for utroskab.

”Overhovedet ikke. For hvis det er dét, folk vil, så er den fælles adresse vel nok det mindste problem. Nu er vores relation udelukkende baseret på kærlighed og ikke realkreditlån eller praktik,” siger Heidi Kølle Andersen, som i sin bog reflekterer over det traditionelle monogame forhold.

”Det er jo egentlig  vildt, hvordan vi i dag lægger alle de følelsesmæssige æg i én kurv. 'True love' og 'sammen til døden jer skiller' er moderne konstruktioner og meget at forlange af to mennesker. Vi skal jo både være hinandens elsker, forælder, ven, søster, psykolog, håndværker og meget mere,” siger Heidi Kølle Andersen.

Heidi Kølle Andersen er glad for at have sit eget byhus og stadig være kæreste med sin mand gennem 14 år, som bor til leje få kilometer derfra.

”Vi kræver meget af vores partnere i dag, måske også for meget,” siger forfatteren, som er ud af en fiskerfamilie i Bagenkop, hvor faderen døde, da hun var 9 år.

”Jeg tænker nogle gange, at der egentlig ikke er så stor forskel på at være skipperkone og COLA-kone. Jeg er opdraget med, at mor er både 'far og mor' i lange perioder og fikser alt det praktiske ude som inde. Men når farmand så kommer hjem fra havet, så skal der hygges igennem,” siger Heidi Kølle Andersen, der er uddannet cand.mag. og ansat i forlagsbranchen.

Selv om hun tilbringer meget tid og holder ferie med sine børn og partner, kunne hun ikke umiddelbart tænke sig at flytte sammen med ham igen.

Heidi Kølle Andersens har tidligere skrevet den delvist fiktive roman 'Døden kommer med ål' om sin barndom i en fiskerfamilie i Bagenkop i 1970'erne.

”Aldrig i livet! Det er så fedt dét her. Ved at leve hver for sig noget af tiden, er det som om, vi begge er blevet mere tydelige som mennesker. Nu dør vores personligheder og respektive værdisæt ikke i kompromisser, skænderier og gradbøjninger af principper. Man kan jo ende med at slibe sin identitet helt bort i et dårligt fungerende parforhold. Og så er der ikke langt til sutsko og ens Bilka-suits,” siger Heidi Kølle Andersen.

Hun ser sin mand flere gange om ugen, både når de spiser sammen med børnene, og når de mødes mere spontant.

”Når han kommer forbi til en kop morgenkaffe, er det ikke altid kaffen, der er det vigtigste. Vi har heldigvis stadig et varmblodigt forhold, men nu slipper vi for at diskutere, hvor vidt skvalderkålen i haven skal bekæmpes eller ej. Vi er også kommet tilbage til gode, udviklende samtaler, og vi gør os mere umage nu. Vi har kort sagt fået hinanden tilbage med mere glæde i hverdagen,” siger Heidi Kølle Andersen.