To odenseanske designvirksomheder giver bæredygtig inspiration i ny pop up- butik

Hvordan kan vi bruge det, vi smider ud? Og hvordan kan vi bruge det, vi har længst tid?

Det er spørgsmål, to odenseanske designvirksomheder besvarer i en ny pop-op butik med strik og boliginteriør. Bag butikken i Brandts Passage er strikmærket Le Pirol og boliginteriør forretningen Von Linné.

Giver kasseret stof nyt liv

Von Linné trykker aftryk af naturens planter på puder, dug, billeder, vægtæpper. Boliginteriøret er lavet af kasserede tekstiler fra den danske industri.

-  Min bror arbejder på et vaskeri. Han fortalte hvor meget stof eks. due fra hoteller, som bliver smidt væk, fordi der er kommet en hul eller en plet på stoffet. Det er jo synd at smide stoffet ud pga. det. Så trykker jeg en plante ovenpå og stoffet får et nyt liv, fortæller Nathalie Gaia Dahl, der står bag Von Linné.

Tidsløs strik

Le Pirol laver bæredygtigt strik. Bag virksomheden er Morten Underbjerg. Efter at have arbejdet som tøjdesigner i den konventionelle modebranche i ti år, blev han træt af køb-og-smid-væk-kulturen omkring tøj.

-  Jeg skulle hele tiden lave nye kollektioner, som stort set lignede de gamle med små ændringer. Men alligevel skulle vi overbevise folk om, at den nye kollektion var bedre end den gamle. Nu laver jeg ikke en kollektion. Jeg laver et produkt. Det kommer ikke på udsalg på tøjet og jeg sælger de samme designs i de næste mange år, forklarer Morten Underbjerg. Udover at Mortens tøjdesign er tidløse, er trøjerne produceret i Herning, hvor de er lavet af økologisk uld og bomuld.

Formidlingsbutik

Sammen vil de to bæredygtige virksomheder inspirere odenseanerne til at tage grønnere valg, når de køber boliginteriør eller tøj, så jorden er et sted for fremtidige generationer.

-  Vi vil vise, at der er et godt alternativ til det konventionelle. Så vi er nogle stille aktivister. I stedet for at stå med store bannere, så har vi den her pop-up-butik. Det er ligeså meget en formidlingsbutik, som det er et sted, hvor vi langer produkter over disken, siger Morten Underbjerg, der fortæller, at vores forbrug på tøj og tekstiler sviner langt mere end transport og fly.

Butikken holder åbent indtil den 15. august.

Pop up-butikken finder du på Brandts Passage 23