Selv om det sker på en trist baggrund, kan coronakrisen føre til nye koncepter og partnerskaber indenfor erhvervslivet - og lære os at satse på innovation.

"De klogeste vender ikke bare tilbage til deres hidtidige forretningsmodel, når hverdagen melder sig igen efter coronakrisen. De vil tage de gode ting med, men også begynde at forholde sig mere systematisk og offensivt til fremtiden," siger professor Mette Præst Knudsen fra SDU.

Hun er leder af Center for Integrerende Innovationsledelse og peger på restauranterne som gode eksempler på, hvordan krisen har tvunget etablerede aktører til at gentænke deres forretningsmodel og på kort tid udvikle et nyt tilbud til deres kunder i form af gourmet-takeaway.

Restaurant Bacchus i Vestergade er én af mange restauranter, som har lagt sit a la carte-køkken om til takeaway, så man nu kan få en braisseret lammeskank med tomat, salvie, kikærter, ratatouille og couscous med hjem for 195,00 kr.

"Udover nytårsmenuer og sushi har takeaway-branchen været domineret af fast food i den billige ende. På grund af coronakrisen har de bedre restauranter været presset til at gentænke deres koncepter, både hvad angår menu, annoncering, bestilling, emballage og levering. Flere af dem har udviklet nye arbejdsgange og indgået partnerskaber, som de kan bruge fremover," siger Mette Præst Knudsen.

Hun bor i Vestergade og kan se, hvordan der hver aften er kø foran gadens restauranter for at få udleveret takeaway af høj kvalitet.

"Det bliver spændende at se, om takeaway-branchen er forandret, når krisen er ovre. Måske bliver vi ved med at efterspørge lidt dyrere takeaway, hvilket både kan gøre gourmet-restauranterne mere robuste og udfordre de hidtidige aktører som eksempelvis pizzeriaerne. Måske griber branchen de nye erfaringer, så vi kommer til at se helt nye koncepter – både hos de etablerede restauranter og hos dem, der fokuserer på takeaway," siger Mette Præst Knudsen.

Ifølge Mette Præst Knudsen handler innovation om hele tiden at være på udkig efter, hvad man som virksomhed skal leve af i fremtiden.

Hun betegner coronakrisen som den ultimative brændende platform, fordi mange virksomheder ikke alene taber omsætning, men må lukke, hvis de ikke kommer op med nye forretningsmodeller.

"Jeg håber, virksomhederne derude vil fortsætte med at tage innovation mere seriøst, når samfundet normaliseres. Så de mere systematisk forholder sig til, hvad de skal leve af om tre og fem år. Desværre er det tit på innovationen, man sparer," siger innovationsprofessoren.

"Men de butikker, der har haft webshops gennem længere tid, har i dag et forspring i forhold til dem, der lige har oprettet én. Og de gourmet-restauranter, der gennem flere år har tilbudt nytårsmenuer ud af huset, har sikkert gjort sig nogle værdifulde erfaringer, de kan bruge nu," siger Mette Præst Knudsen, som også selv har fået forandret sin hverdag.

"SDU er låst af, selv rektor kan ikke komme ind. Al vores undervisning er nu omlagt, og vi holder virtuelle møder dagen lang. Men det kan kun lade sig gøre, fordi vi havde styr på vores digitale infrastruktur her i landet. Jeg har kolleger i Tyskland, som ikke kan gøre det samme, simpelthen fordi deres infrastruktur er for ringe. Derfor er det så vigtigt, at vi til dagligt bevarer og udvikler vores innovationskompetencer, så vi konstant er beredte på fremtiden," siger hun.