#Otownerdit er et indlæg på Otown.dk, hvor vi bliver klogere på Odenses mest spændende personligheder. Vi hører deres holdninger til byen, når de færdiggør sætninger om byens bedste og værste sider.

Denne uges personlighed er: Martin Bager Wulff

Han er Ceo for Hotdog Heaven og Back to the Friture. Udover at han er konceptarkitekt på bl.a. Arkaden, så var han med til at genoplive Midtfyns Festival for 2 år siden.

Når han ikke render rundt i Odense iført farvestrålende tøj, så finder du hans stemme på en række odenseanske podcast eks. Filmhulen. Martin Bager Wulff er egentlig forfatter. Men i Odense finder du ham i et hav af forskellige kontekster, hvor han er arrangør, vært eller noget helt tredje.

- Hvis man bor i Odense, ved man, hvem han er, skriver en af dem, der har indstillet Martin til at vinde prisen og titlen ”Årets Fynbo”, som hvert år bliver givet af Fyens Stiftstidende.

Martin er 28 år. Han er født og opvokset i Tarup i et hjem, der huser Tarups højeste træ.

-   Der var engang et træ, der var højere end mors. Da jeg var elleve år gammel, greb jeg en økse og fældede det. Det tog tre nætter. Tarups højeste træ står stadigvæk i min mors have, fortæller Martin, der i dag bor på Skibhusvej.

Udover at være konceptudvikler, forfatter, hotdogkreatør, vært og meget mere, så er Martin også far til Walther på to år.

Jeg bor i Odense, fordi…jeg er født og opvokset her. Jeg kender byen som min bukselomme. Men alligevel kan jeg gå rundt og blive overrasket over, at der er kommet et nyt vægmaleri på en gavl eller en ny butik i byen.

Der er et sprudlende liv i byen, som jeg godt kan lide at være en del af. Jeg søger ikke noget, som Odense ikke har. Og hvis jeg søger noget, som Odense ikke har, så skaber jeg det selv. Eksempelvis blev jeg arrangør af Midtfyns Festival, fordi jeg syntes, at Fyn manglede en festival, som kunne noget andet. Da jeg syntes, at Odense haltede på streetfoodsiden, så hoppede jeg ind i det marked.

Dem der siger, at det ikke kan gå i Odense. De er grunden til, at det ikke kan gå i Odense. Vi kan sagtens skabe noget her i Odense. I stedet for at læne os tilbage og sige, at Odense ikke er klar til det, så skal vi lære byen det.

Mit yndlingssted i Odense er… kirkegården ved Fredens Kirke på Skibhusvej. Vi er nemlig alle enige om, at der skal være fred på en kirkegård. Når jeg har brug for ro, går jeg derned med musik eller en podcast i ørerne eller min søn i klapvognen. Der er ikke nogle, der løber turer. Der er ikke nogle, der cykler. Der er ikke nogle, der spiller øl bowling eller hvad ved jeg. Der er kun fred.

Min søn er døbt i den kirke. Den er en hurtig naturoplevelse i forhold til der, hvor jeg bor. Man kan gå fra en tæt befærdet gade som Skibhusvej til en dejlig plads med natur og historie. Jeg kan godt lide steder med store følelser. En kirkegård er store følelser. Du kan læse navne og datoer på stenene. Det er et helligt sted, hvor folk har pli nok til at opføre sig ordentlig. Næsten alle andre steder i landskabet smider folk skrald eller laver dumme tiktok- videoer. Men på en kirkegård ved folk, at de skal opføre sig ordentlig.

Det bedste, der er sket i Odense er…, at byen er blevet så stor en by, at man har alt her. Det at nogle har turde at blive her har gjort, at vi i dag har en stor banegård, mange indkøbscentre, en havn mm. Det bedste er, at Odense er blevet til Odense. Vi har gjort Odense til en storby, man ikke bør tage fra.

Når det så er sagt, så er det bedste vel, at man har lagt et frø i Tarup, som er blevet til et kæmpe stort træ, der står i min mors have.

Det værste der er sket i Odense er…, H.C. Andersen. Vi har sat os så meget fast på at være H.C. Andersens hjemby, at vi glemmer at fokusere på nogle af de ting, som er ligeså fantastiske i Odense.

Jeg elsker H.C, Andersen og hans eventyrer. Men hvis man ser bort fra, hvor store indtægter han bidrager til byen, så synes jeg også, at vi er blevet lidt Justin Bieber-glade for ham. Han bliver voldsomt idoliseret. Jeg synes, at det er for meget, at han er på lyskrydsene ovs.

Vi har mange odenseanere, som har været ligeså dygtige. Det kan godt være, at de ikke er blevet hypet så meget som H.C. Andersen. Men det har jo noget med samtiden at gøre.

Jeg synes eksempelvis, at skuespilleren Ove Sprogø er værd at fremhæve i Odense. Han er en af de mest fantastiske skuespillere, der har været på dansk jord. Han opførte sig ordentlig, drak ikke for meget, var ikke konen utro, han passede godt på sine børn, han hilste på folk i bussen. Han var folkelig og dejlig. Sådan én som Ove Sprogø synes jeg godt, at man kunne fremhæve, når vi snakker Odense.

Derudover er der også mange andre odenseanske ting, man kunne køre på, når vi snakker Odense eks. det, at navnet Odense stammer fra Odin. Det behøver ikke at være H.C. Andersen det hele.

Det mærkeligste, der er sket i Odense er…, mange odenseaners tilgang til, hvad kvalitet er og hvad pris er.

Jeg synes, at vi hurtigt glemmer, at ting godt må koste penge. Vi skal støtte de rigtige. Jeg er simpelthen så træt af at se, at et unavngivet stort brand af en burgerbar får fire sure smileyer i træk og bliver skamsvinet til i fjernsynet, mens vi en uge efter sidder 150 odenseanere og fylder restauranten. I mellemtiden er der andre restauranter, som er ejet af lokale erhvervsdrivende, der giver den gas hver eneste dag og gør tingene rigtigt, som står med tomme lokaler og må lukke. Dette gælder dagligvarebutikker såvel som restauranter.

Derudover er det mærkeligste jeg har set mig selv. Jeg elsker jo at rende rundt i mærkeligt tøj og te mig lidt. Men når jeg går forbi et vindue med en glasfacade, hvor jeg kan se mig selv, så tænker jeg da ofte ”Hold kæft, hvor må folk synes, at det er underligt det her.

Det kendetegner en odenseaner, at vi er gode til at være medmenneskelige. Vi hilser på hinanden og smiler til hinanden. Der er en fynsk ydmyghed i Odense. Vi er gode til ikke at være fremme i skoene på en dårlig måde. Vi har respekt for hinanden.

I Odense har vi en hastighed, hvor vi kører på det drive, jeg kalder 1. Når jeg er i København, så kører den på 1,5. Det er ikke skidt. Men jeg har en teori om, at jo langsommere man bevæger sig, jo mere får man med. Hvis du flyver henover et land, så ser du det kun som et verdenskort. Hvis du kører med tog, så ser du hurtigt forbipasserende og træer. Hvis du cykler så ser du planter, træer, græsset. Hvis du går, så ser du græsset og mariehønerne. Hvis du kravler, så opdager du hvert enkelt lille sandkorn. I Odense er vi i cykelhastighed, hvor i København der er det lidt mere knallert eller scooterhastighed.

Hvis du var Borgmester i Odense… Så vil jeg fyre dem, der har stemt på mig. De er simpelthen ikke voksne nok. Men ja vent med at fyre mig til efter en uge. Jeg lige have pillet nogle H.C. Andersen- ting ned i byen. Og så skal jeg sætte nogle Ove Sprogø skilte op. Derudover skal jeg have lavet et spotlys, der kan skinne på Tarups højeste træ.