#Otownerdit er et indlæg på Otown.dk, hvor vi bliver klogere på Odenses mest spændende personligheder. Vi hører deres holdninger til byen, når de færdiggør sætninger om byens bedste og værste sider.

Denne uges personlighed er: Musiker Ras Bolding, som står bag Klub Golem.

Ras Bolding er goth-kongen af den alternative musikscene i Odense. Udover at han udgiver musik, driver han Klub Golem. Klub Golem er Odenses mørke klub, hvor mennesker fra hele landet – ja sågar hele verden samles. Klubbens medlemmer såvel som gæster tropper op med farvestrålende frisurer og vild makeup, mens mange er iklædt lak og læder. Sammen dyrker de musik fra de mørke og alternative scener fra dengang i firserne og frem til i dag. Fra dyster gotisk rock til kold elektronisk pop, fra dunkel folk til maskinel industrial og meget mere. På lørdag slår Ras Bolding dørene op for en coronavenlig udgave af Klub Golem. En såkaldt CoronaGolem, hvor han bl.a. selv indtager scenen.

Jeg bor i Odense, fordi...den ene by på seks bogstaver kan være lige så god som den anden. Fem bogstaver skal du ej vælge, fem er de olympiske ringe, Spice Girls og fingrene på din hånd, syv er verdenshavene, Bergmans segl og Kurosawas samuraier. Seks bogstaver er den rette sti, hverken for mange eller for få, den gyldne middelvej, verdensaltets balance. Og Søren Lerbys trøjenummer for de med nostalgiske interesser for vor stolte fodboldfortid.

Mit yndlingssted i Odense er...H. C. Andersen Rumstationen, hvorfra man i 1637 for første gang sendte en bemandet mission til bagsiden af Mars, delvist inspireret - bagvendt kausalitet - af Bowies klassiske evergreen. Ikke mange ved det, men netop denne mission var i øvrigt inspirationen bag det, der senere skulle blive til Marsbar, den af børn og slikmunde højt skattede chokoladespise, som har været på hylderne i samtlige supermarkeder siden Grundtvigs tid. Grundtvig selv skrev i øvrigt op til flere af David Bowies tekster, men det er en ganske anden historie.

Det bedste, der er sket i Odense er...dengang Jesus kom til verden. Det skete i baglokalet på Tinneren, til tonerne af den-med-Elvis på jukeboksen (det er i øvrigt Bjarne Liller, der spiller guitaren - han er en af de bedste vi har). Du ved, jukeboksen. Den, der står ved siden af der hvor Ove sidder når man kommer ud ovre fra toiletterne. Altså, ikke Ove med kasketten, ham vi kalder for KasketOve, og heller ikke FedeOve, ham der er udstoppet. Men den anden Ove.

Det værste, der er sket i Odense var...da stavnsbåndet blev ophævet. En sort dag.

Det mærkeligste, jeg har oplevet i Odense var...den dag, jeg opdagede, faktisk næsten ved et rent tilfælde, at byen ikke eksisterede som en vrangside af et troldspejl, at Torben Iversen, Arne Lundemann og Rock Nalle ikke, som ellers antaget, var del af en satanisk sammensværgelse, der styrede byen med hård hånd og frimurerhåndtryk, og at Caroline Wozniacki ikke spillede for OB. Eller Spice Girls. Det var svært ikke at føle sig skuffet.

Det kendetegner en odenseaner...ja odenseaneren er i dag en fredet art og kan veje op til små 170 kg. Længde fra mund til halespids er typisk mellem to og tre meter og huden er utrolig hårdfør grundet et slags skællag, som en brynje. I mange år mente man, at odenseanerens bid var så bakterieholdigt, at det overførte infektioner, men i dag går den førende teori på, at der snarere er tale om en art slangegift. Nej, jeg forveksler med komodovaranen.

Hvis jeg var borgmester i Odense, ville jeg...booke Tina Turner!