OTOWN er byens nye medie, som beskriver tendenser, interviewer odenseanere og insisterer på, at festen først lige er begyndt.

Vi fortæller om strømninger indenfor gastronomi, barkultur, musik, billedkunst, teater og sociale medier.

Og vi interviewer odenseanere, som driver projekter, åbner butikker, vinder hæder, opdrager børn, bor sammen, griner og græder.

Men selv om otown.dk foretrækker sjov og ballade, passion og begær, er vi også ærgerrige på byen og på borgernes vegne.

Odense skal ikke døse hen igen, sådan som byen tidligere har gjort.

Derfor vil otown.dk også dyrke den mest dynamiske del af erhvervslivet og uddannelsesbranchen, men med en menneskelig vinkel.

Hvad driver de unge iværksættere, som dropper ungdomsuddannelsen og kaster sig ud i risikable startups? Hvordan får vi flere piger til at interessere sig for robotteknologi? Og hvordan kan vi udvikle mere bæredygtige løsninger ved hjælp af tech og it?

Otown.dk vil inspirere i stedet for at dække på langtrukne diskussioner. Otown.dk vil lade byens mennesker være centrum for vores historier.
Otown.dk vil holde byen vågen.

Med venlig hilsen
Harald Tokerød
Otown.dk