Sprogforsker vil have forældrene til at lægge telefonen væk, når de er sammen med deres små børn. Ellers risikerer børnene at komme bagefter sprogligt.

Når familien er samlet, er det er faktisk værre, hvis far hiver sin telefon frem og svarer på mails og tjekker Facebook, end at den tre-årige datter tænder for Ramasjang.

For selv om alt for meget skærmtid kan forsinke børns sprogtilegnelse, kan forældrenes overforbrug af skærmtid foran børnene forringe barnets mulighed for at tilegne sig sprog.

”Mor og far spiller en kæmpe rolle, når børn skal lære sprog, for de lærer sprog ved at snakke med os. Når vi står med vores telefon i hånden, er vi så optaget af den, at vi hverken lytter til vores børn eller svarer dem. Derfor forsvinder den helt afgørende og ekstremt lærerige proces, hvor barnet både bliver stimuleret sprogligt og løbende får feedback på deres sprog af de personer, de er mest trygge ved og er mest sammen med,” siger 33-årige Justin Markussen-Brown.

Udover at være direktør og indehaver af firmaet Sprogklar, som har 8 ansatte, er Justin Markussen-Brown far til Lukah på 11 måneder, så han er i dag tæt på både forskning og praksis indenfor børns sprogtilegnelse.

Han er sprogforsker, indehaver af virksomheden Sprogklar og udgav i foråret 2. udgave af sin bog 'Barnets sprogtilegnelse og pædagogisk praksis'. Og til efteråret udgiver Lindhardt & Ringhof en populærvidenskabelig bog om samme emne, som Justin Markussen-Brown har skrevet til forældrene.

”Børn får jo ikke svar på deres spørgsmål eller sproglig feedback, når de taler til fjernsynet eller til smartphonen. Det gør de, når de er sammen med deres forældre. Men jeg ved godt, det er svært, for jeg har selv en søn på 11 måneder. Nogle gange kommer jeg også til at snige telefonen op af lommen og må bare indrømme, at så får han ikke svar på sine lyde, som ellers er henvendt til mig,” siger Justin Markussen-Brown og peger på et andet problem ved at sidde med telefonen fremme, når der er mindre børn i nærheden.

Børn lærer komplekse sætninger og grammatik, når voksne læser en bog højt for dem. Samtidig kan bøgerne inspirere til spørgsmål og samtaler. Foto: Ann Danilina/Unsplash.

”Udover, at vi reducerer antallet af ord og sætninger, som er henvendt til barnet, taler vi voksne jo heller ikke med hinanden, når vi tjekker Facebook. Det kan gøre, at barnet ikke lærer de sociale regler, som er forbundet med basal kommunikation og samtale,” siger Justin Markussen-Brown og peger på, hvor vigtig sprogtilegnelsen er for barnets videre liv og udvikling.

”Vi må desværre konstatere, at et stort mindretal af danske børn er forsinkede i deres sproglige udvikling, når de skal til at gå i skole. Hvis det efterslæb ikke bliver indhentet hurtigt, er de bagud hele skoletiden. De kan få svært ved at lære at læse og kan få det vanskeligt sidenhen, fordi så meget i vores vidensamfund er baseret på skriftsprog,” siger han og afviser, man bare kan overlade sprogtilegnelsen til de professionelle hen i vuggestuen og børnehaven.

Justin Markussen-Brown er sprogforsker, kandidat i lingvistik og har en Ph.d. fra Syddansk Universitet i pædagogisk kvalitet og pædagogisk efteruddannelse.

”Dagtilbud er supervigtige for et barns udvikling, men når det kommer til sprogtilegnelsen, så er forældrene derhjemme i en helt anden liga. Børnene er fortrolige med deres forældre, normeringen er langt bedre, og der er ingen udskiftning i løbet af dagen og ugen,” siger han og peger på, at medarbejderne skal nå rigtig mange børn på én gang i en travl vuggestue eller børnehave.

”Traditionelt set har sprogtilegnelse ikke været i fokus under uddannelsen af pædagogisk personale. Heldigvis er der stor interesse for sprog blandt pædagoger og lærere, som gerne vil sørge for, at der ikke er en kløft mellem forskning i sprogtilegnelse og praksis ude i børnehuse og på skoler,” siger Justin Markussen-Brown.