Af Niklas Bøgh Bonnemose

Poppens fremtid møder poppens fortid, musikalske legender møder musikalske ligegyldigheder, og så er der masser af laserlys og tung bas ved bassinkanten. Tinderbox 2019 tegner til at blive endnu en vidunderlig rodebutik af en festival.

Stilforvirret og skizofren er da også nogle af de mærkater, som de mest kritiske musikskribenter fast har sat på festivalen, men for en halvgammel musikelsker som mig er stilforvirringen faktisk én af festivalens største trækplastre. Jeg har nemlig ikke brug for en stilren festival, der kun giver mig den slags musik, som jeg alligevel går ud og hører jævnligt på diverse spillesteder.

Jeg har endnu mindre behov for et stringent program, bygget op om den forfærdelige tanke om den gode smag, for jeg har for længst opgivet at have en cool eller sofistikeret smag, hvilket jeg i år forventer at føre bevis for med offentlig fjolledans til Gnags. Det er dét, Tinderbox kan.

Fredag aften på Blå Scene kan man både opleve Gnags, Peter AG, Burhøns og sprøjteri med danskvand. Foto: Tinderbox/Per Lange.

I år vil en af rockens allervigtigste kunstnere, Neil Young, spille midt i Odense, ligesom poppens nye cool komet Billie Eilish, og så optræder den svenske tandlæge Dr. Alban i øvrigt i et af teltene. Det er noget rod, men det er også charmerende, og så vækker det i øvrigt nostalgiske fynske musikminder om min ungdoms Midtfyns Festival, der med stor selvfølgelighed lod David Bowie, Megadeth og Shu-Bi-Dua spille på samme scene.

Skal sandheden frem, så er min rosenrøde bedømmelse af Tinderbox naturligvis også præget af meget andet end musikken. For når man som musikelsker har fået en festival så tæt på, at der selv på en stærkt slingrende cykel kun er et kvarter hjem til sofaen, så er det lige en tand sværere at være sur.

Med festivalen placeret lige midt i min by, så bliver det bare mere min festival. Det bliver en fast booking i familiekalenderen, der er så sikker, at 2018-billetterne blev købt få dage efter 2017-festivalen (den dér Early Bird-rabat må I gerne genindføre, red.). Det bliver en fælles referenceramme, hvor ingen i min omgangskreds er i tvivl om, hvor Gin Skoven ligger, selv om det officielle navn vist er Smutvejen.

Niklas Bøgh Bonnemose er journalist. Han arbejder som pressekonsulent hos Energinet og bor i Sanderum med sin familie.

Og endelig giver Tinderbox en mulighed for at lave sine egne traditioner, som når de nærmeste samles i baghaven til breakfastburritos, fadøl og drinks til det årlige eksklusive privatarrangement Mojitobox.

Tinderbox er simpelthen meget mere end musikken. Det er et billede på en by, der trods stadige problemer har hævet hagen og trukket skuldrene tilbage. Det er en stor byfest, og så er det en begivenhed, der fylder min stille del af byen med liv og glade mennesker.

Og så er der jo det dér med musikken, der stritter i flere retninger end Keith Richards hår. Her er rådet klart: Omfavn stilforvirringen. Du må selvfølgelig ikke gå glip af Neil Youngs livtag med musikhistorien eller af den Billie Eilish-koncert, der peger lige så strunkt fremad som Eddie Van Halens guitarhals midt i en solo. Men sørg nu for at komme lidt rundt i hjørnerne, der er masser af skøn stilforvirring at komme efter.