Af Rikke Dal Støttrup

Det gør det nemmere, at mange af ”mine” steder ikke findes mere.

Kong Græs, som var bedste bud på en cool natklub, da jeg kom til Odense i 1994, er i dag lavet om til en lounge, hvor du kan ryge vandpibe. Crazy Daisy har skiftet navn så mange gange, at jeg for længst har mistet, hvad jeg måtte have haft af blandede følelser for stedet. Franck A er lukket. Igen.

Men første gang, min 18-årige datter skulle på Boogie’s, gav det et stik i hjertet.

Boogie’s, som så mange gange har været slutningen på sætningen, når vi var i ”vi-skal-ikke-hjem-vi-skal-videre”-humør. Boogie’s, som er indbegrebet af dét, man ikke burde have gjort, men gjorde alligevel. Garderoben er obligatorisk. Sammen med frakken efterlader man gældende regler, gængse normer og to-tre af De 10 Bud.

At vågne med B-stemplet på håndleddet er en sikker dokumentation af en nat af ufornuftige beslutninger.

Det er lang tid siden, jeg sidst har været på Boogie’s, men jeg kan godt lide at vide, at muligheden for at gå igennem skabet ind til en mere ubekymret, mindre voksen verden, findes. Jeg føler mig ikke klar til at overdrage Boogie-retten.

Én ting er sikkert: Der er ikke plads til os begge to: Der findes ikke noget værre for en teenager end at møde sine forældre i byen. I en matrix med akavet på x-aksen og cringe på y er vi helt ude i øverste højre hjørne. Og for den voksne vil det ødelægge nattelivets berusende illusion, hvis man pludselig står ansigt til ansigt med selve beviset på, at man er blevet den ældre generation.

Sangerinden Alberte har – sammen med datteren Josefine - lavet et dance-hit om fænomenet. Min klub først, hedder det.

Alberte synger:

Det var min klub først, det er mit beat, det er mit liv, du danser til.

Datteren synger:

Jeg planter mit flag der, hvor du engang stod. Gamle jas, det er mærkeligt, at du hænger her.

Nådesløst og sandt.

Og med festival-sæsonen forude dukker flere dilemmaer op.

Den næsten 15-årige insisterer på at være gammel nok til Tinderbox. Hvilket jeg godt forstår og egentlig gerne vil give lov til; hvad skulle pointen med at vokse op i Danmarks tredjestørste by være, hvis ikke den er at benytte sig af alt det fede, der sker? Da jeg havde hendes alder og boede i en lille by, der ikke drømte sig større, var det årlige teltbal med mobildiskotek sommerens højdepunkt. Jeg ønsker bestemt mere for hende.

Problemet er bare, at Tinderbox jo er MIN festival.

Rikke Dal Støttrup er 46 år og redaktionschef på Alt For Damerne. Hun bor i Åløkke-kvarteret med sin mand og to teenage-døtre. Hun har pendlet til København siden 2014. Foto: Les Kaner.