Mads Haugaard går i 2.g og har allerede 10 forskellige jobs på CV’et. Rimelig imponerende, når man tager hans alder på blot 17 år med i regnskabet.

17-årige Mads Haugaard drømmer om at blive journalist. Gerne inden for sportens verden. Drømmen har han haft længe, men han har måtte vente på at få den til at gå i opfyldelse, da han stadig kun er 17 år og lige har færdiggjort 2.g på Vestfyns Gymnasium.

Men hvad gør man for at forberede sig på at blive journalist, når man allerede som 13-årig går med drømmen om jobbet? Mads Haugaard tog sagen i egen hånd. I 2016 blev han en del af ungdomsmediet JuniorNews. Derefter ungdomsfodboldmediet D’ BOLD i januar 2017, men så skiftede han med størstedelen af D’ BOLD-redaktionen over til Tonsser allerede i februar og har lige siden holdt sig travlt beskæftiget.

Han skriver også for Liverpools officielle fanklubs fanmagasin og FC Barcelona-fansiden FC Barcelona Centralen DK, han skriver artikler om Bundesligaen for Bulibold, han har skrevet om håndbold for HBOLD, Håndboldmagasinet HARPIKS og sit eget opstartede medie Håndboldnyt 1. Derudover har han de sidste tre år været en del af redaktionen på den lokale avis, LokalAvisen Assens, under Jysk Fynske Medier, hvor han skriver klummer og engang var sportsmeddeler.

- Min interesse for journalistik kom faktisk allerede da jeg var 10-11 år. Det stammer nok fra, at jeg altid har interesseret mig ekstremt meget for sport - nogle vil sige for meget - og jeg er bare blevet opslugt. Derudover er det en drøm at kunne leve af at skrive om nogle af de største sportsbegivenheder, som betyder så meget for så mange mennesker. Som journalist har man også en vigtig opgave i at informere borgerne om samfundet, og det vil jeg rigtig gerne være en del af, fortæller Mads Haugaard til OTOWN og uddyber omkring, hvordan han fik sin start inden for skribentverdenen:

- Det startede vel egentlig for snart en 5-6 år siden, hvor jeg var til åbent hus på den lokale redaktion i Assens. På daværende tidspunkt havde jeg allerede etableret en Facebook-side, hvor jeg berettede om forskellige håndbold- og fodboldresultater. Jeg kan huske mit første referat var fra FC Midtjyllands sejr i Europa League mod Manchester United, som var startskuddet til min side, der i dag har små 200 følgere, hvor jeg deler mine artikler. Men LokalAvisen Assens var her det hele startede kan man sige. Her blev jeg klummeskribent i en alder af 15 år, hvilket var noget af et sats, men det virker ikke til, at de har fortrudt det.

Derudover var Mads også i praktik en uges tid på TV2 i 9. klasse, hvilket blot gav ham yderligere blod på tanden. Og det må siges, at han bare har givet den gas lige siden. De fleste skribentjobs, som han har haft og stadig er en del af, er frivillige. Der har altså ikke været nogen form for økonomisk gevinst.

- Jeg gør det ikke for pengene. Lige nu gør jeg det mest af alt for at få erfaring - og ikke mindst at få skabt et navn, der også har noget på cv´et. Jeg har altid haft den holdning, at når jeg går ind til noget, så gør jeg det 100%, og det samme gælder i den grad min journalistdrøm, som jeg går benhårdt efter, forklarer han.

Kigger man på CV’et er det klart sportsmedier, der dækker fladen under Mads Haugaards erfaring. For sport har interesseret ham lige så langt tilbage, han kan huske. Hans familie har også altid interesseret sig for sport, så det var ikke mærkeligt, at han også blev det. Og for Mads, er sport ikke bare noget man ser i TV. Det skal opleves og føles.

- Sport er så mange ting. Fodbold er eksempelvis ikke bare 22 spillere, der løber rundt efter en bold. Der er så meget bagved og udenom. Der er først og fremmest tilskuerne, som man i disse corona-tider virkelig har set, hvor meget de betyder for produktet. Men så er der også alt det, der er på spil. Det fedeste ved sport, synes jeg, er når sport kan forsamle og forene folk. Når voksne mænd på 50+ står og græder over et mesterskab til ens hjerteklub, eller når en spiller taler direkte fra hjertet efter et smertefuldt nederlag, så bliver det interessant - og så er jeg solgt, beretter han.

Stifter sit eget lokale sportsmedie

Senest har Mads stiftet endnu et medie selv. Lokalsport Vestfyn. Det var netop det, han dækkede for Jysk Fynske Medier. Men da der skulle spares på redaktionen, var det, uheldigvis for unge Mads, blandt andet ham og fokusset på lokalsporten, der røg med i svinget af sparekniven. Men det skulle altså ikke stoppe ham i at skrive om de lokale hold omkring Ebberup i Assens Kommune, hvor Mads bor hos sine forældre.

Lokalsport Vestfyn et godt tre måneder gammelt medie med egen hjemme- og Facebookside med godt 200 følgere. Her dækker Mads egenhændigt fodbold og håndbold i lokalområdet ”Assens og omegn”. Noget han ikke regner med at ændre på. Det skal hverken dække mere eller mindre.

Men hvorfor startede han sit eget medie?

- Det gjorde jeg først og fremmest, fordi jeg savnede at skrive om lokalsporten. Jeg savnede at komme ud og mærke stemningen, som er noget specielt til de her små lokale opgør. Det er groft sagt altid de samme mennesker, der kommer og bakker det lokale hold op, men det giver bare en helt speciel atmosfære omkring kampene. Når det så er sagt, så synes jeg samtidig, at det er en nødvendighed, at der skrives om lokalsporten, for det har i den grad relevans. Der er mange, der i hvert fald før tiden, købte avisen for at læse om de lokale fodboldkampe. Det synes jeg ikke man skal stoppe med, og jeg synes det er en skam, at man ikke længere kunne læse om lokalsporten i avisen, og så måtte jeg jo selv tage initiativ til det, siger Mads Haugaard.

Derudover lægger diverse trænere også vægt på, at de synes det er vigtigt, at der bliver skrevet om det, hvilket også giver et stort skulderklap til den initiativrige skribent.

- Det er først og fremmest lokalopgørene, som også driver en. Jeg glæder mig hver gang, jeg kigger i min kalender og kan se, at nu skal Flemløse/Haarby spille mod Glamsbjerg - eller nu brager SSV Højfyn sammen med Aarup BK. Det er de opgør, der virkelig kan tænde en gnist hos spillere, trænere og ikke mindst publikum. Igen synes jeg lidt, at det er en skam, hvis man ikke kan læse om det lokale holds kamp i weekenden. Fordi det har altså en relevans for lokalsamfundet. Det er i håndboldhallen eller på fodboldbanen, at man mødes over en pølse og måske en øl, når de lokale spillere går på banen, og det synes jeg skal dækkes, forklarer han.

Han nikker dog genkendende til, at det godt kan være lidt omstændigt at skulle dække både håndbold og fodbold i lokalområder helt alene. Han gør dog opmærksom på, at han heller ikke har i sinde selv at nå rundt til alle kampene. Han tager derfor kontakt til trænerne fra de forskellige hold og får dem til at give et kampreferat, som han kan bruge til en artikel. Samtidig har han jo skrevet om det for Jysk Fynske Medier, hvor arbejdsbyrden var nogenlunde den samme.

Hobby eller uddannelse – et svært valg?

Det er lige til at miste pusten, når man læser om alt det, som Mads Haugaard har været og er en del af de sidste fire år. Men han er som sagt kun 17 år, så alt dette er gjort på sidelinjen af både folkeskole og gymnasie. En kombination, som han har fået til at fungere.

-  Jeg vil selv påstå, at jeg er rimelig god til at prioritere min tid, men jeg har da sagt nej tak til lige at skrive en nyhed, hvis der var en aflevering eller lektier, der pressede i løbet af ugen, og det har der heldigvis været forståelse for, siger han og fortæller, at han altid har valgt skolearbejde over sine skribentjobs. Selvom motivationen dog har ligget højere hos artikelskrivningen.

- Jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at motivationen nogle gange har været større for at skrive en lokalsports nyhed end at lave en matematik-aflevering. Det har da helt sikkert ført til, at jeg nogle gange er blevet ledt på afveje, fordi man lige skulle nå at skrive om den og den fodboldkamp, men jeg har heldigvis selvdisciplin nok til at nå det hele.

Selvom han har været i gang længe, og stadig har en journalistuddannelse på SDU i Odense eller DMJX i Aarhus at se frem til, har han ikke travlt. Mads har selvindsigt nok til at se, at han stadig er ung og skal opleve livet.

- Der er ingen tvivl om, at min plan er at søge ind på enten SDU eller DMJX, men jeg har alligevel i tankerne at tage et sabbatår efter 3.g. Egentlig ikke fordi jeg er skoletræt, men mest af alt fordi jeg gerne vil have lidt mere hår på brystet, inden jeg går i gang. Så kan man sige, ”Mads du har allerede flere jobs på cv´et”, ja det er korrekt, men på min dåbsattest står der også kun 18 år, når jeg forlader Vestfyns Gymnasium næste år, hvilket spiller en væsentlig rolle. Jeg har ikke travlt, men den plan, jeg har i mit hoved, er at jeg søger ind i sommeren 2022, forklarer Mads Haugaard.

Samtidig håber han også, at han kan holde sig i gang på sidelinjen af et eventuelt journaliststudie med et eller flere af hans nuværende skribentjobs. Men journalistuddannelsen er målet, så han mere professionelt kan arbejde med sine passioner for sport.

Og hvilket arbejde har han også sat sig et mål for – selvom han på et tidspunkt blev lidt i tvivl om, hvilken gren inden for sportsjournalistik, han gerne vil arbejde med i fremtiden.

- Jeg har altid set mig lun på TV-værtsrollen, det kunne jeg godt tænke mig at arbejde med. Men så er jeg alligevel blevet i tvivl. Fordi med Håndboldmagasinet HARPIKS har jeg dækket Final4-turneringerne for både herrer og damer, hvor jeg har stået op og ned af de garvede skrevne journalister, hvilket i den grad var sjovt. ”Tænk at kunne få penge for det”, tænkte jeg, da jeg sad og så pokalfinalen sammen med 10.000 tilskuere i Jyske Bank Boxen i Herning. Men når det så er sagt, er min absolutte drøm at blive TV-journalist, der arbejder indenfor fodbold- eller håndboldfaget, som er dér, hvor min helt store passion er. Jeg skal da blankt erkende, at jeg godt kunne se mig selv, som den nye Morten Ankerdal, men så har jeg ligesom også sat barrieren., siger han og giver en sjov anekdote:

- Jeg var engang i Flensburg for at se håndbold, hvor jeg efter kampen står og venter på at interviewe den danske landsholdsspiller Lasse Svan. En journalist fra en tysk radiokanal kommer hen til Svan, men bliver afvist - og i stedet går Svan over til mig, fordi jeg havde lavet en aftale med ham kort forinden. Det morede jeg mig en smule over.

Han er heller ikke i tvivl om, hvordan han vil opnå sit mål. Hårdt arbejde. En rimelig positiv og sund indstilling for så ung en dreng.