De var fattige, men talentfulde, og boede og arbejdede sammen, da de uddannede sig til malere. Men siden skiltes deres veje. Mens den ene solgte ud af sine idealer, blev den anden mere og mere respekteret.

”Det er fascinerende at se, hvordan to malere med nogenlunde ens forudsætninger, og som endda kendte hinanden og arbejdede tæt sammen, kan udvikle sig i to vidt forskellige retninger,” siger 44-årige Eirin Bergum, museumsinspektør på Brandts.

Museumsinspektør Eirin Bergum fra Brandts er fascineret af, hvordan to malere med nogenlunde samme baggrund kan udvikle sig så forskelligt, som tilfældet var med lokale H.A. Brendekilde og L. A. Ring.

Museet har netop åbnet udstillingen 'Kunstnerbrødre', som skildrer og sammenholder Hans Andersen Brendekilde og Laurits Andersen Rings forskellige værker og livsbaner.

De var begge fra landet – Hans Andersen var fra landsbyen Brendekilde syd for Odense - og ud af fattige kår, hvilket gav dem en social indignation og trang til at skildre den hårde hverdag for den danske bondebefolkning i sidste halvdel af 1800-tallet. De to 'bondemalere', som de blev kaldt, kom begge på Det Kgl. Kunstakademi omkring 1877, og i flere år boede og arbejdede de sammen.

'Udslidt' fra 1889. Brendekilde havde i første halvdel af sin karriere en stærk social indignation og malede mange billeder af bønder og fattigfolk i situationer, der skildrede deres armod. Foto: Brandts.

”Brendekilde blev meget tidligt rigtigt godt modtaget, og det hele kørte for ham. Ring kunne anmelderne derimod ikke lide, selv om det nogle gange var de samme motiver, de to malere tog udgangspunkt i,” siger Eirin Bergum.

Allerede i 1889 malede Brendekilde et af sine største værker, 'Udslidt', men i takt med, at bondebefolkningen fik bedre levevilkår, svækkedes Brendekildes socialrealistiske fokus.

På H. A. Brendekildes 'Tøsne' fra 1895 optræder de samme personer som på 'Udslidt', nemlig hans onkel Edlef og faster Stine. Foto: Brandts.

”Hans kritikere kaldte ham 'stokrosemaler', fordi han begyndte at male skønmalerier, som kunderne vil betale for,” siger Eirin Bergum og fortæller, at L.A. Ring forblev idealistisk og eksperimenterende.

”Han var ligeglad med, hvad kunder og kritikere sagde. Han malede, hvad han fandt interessent, for han ville ikke please. Samtidig udviklede Ring sig meget. Han havde en forståelse for modernismen og den moderne teknologi, men holdt sig til realismen og var måske Danmarks første symbolist,” siger Eirin Bergum.

L.A. Rings 'Aften - Den gamle kone og døden' fra 1887 bugner af symbolik med den gamle bondekone, som tager sig et måske sidste hvil, mens døden allerede hænger på himlen. Foto: Brandts.

Udstillingen er lavet i et samarbejde mellem Randers Kunstmuseum, Brandts og Nivaagaards Malerisamling og har taget to år at udvikle.

”Det er meget normalt, for det tager lang tid at udvikle en udstilling og udvælge de værker, man gerne vil have med. Samtidig kan det være meget tidkrævende at finde og låne de værker, som andre museeer, gallerier eller private ejer,” siger kunstinspektøren fra Brandts.

”Og netop fordi, at Brendekilde begyndte at male værker, som kunne sælges privat, har det været endog meget kompliceret at opspore hans værker,” siger hun Eirin Bergum.

Museumsinspektør Eirin Bergum fra Brandts er stolt over at kunne vise malerier, som er flere end 100 år gamle, men stadig står knivskarpt. 'Maleriet kan alt," siger hun.