Danske originaler som Lydmor og Peter Sommer borede sig gennem paraderne, mens L.O.C kun var henne og banke på.

Under nummeret 'Shanghai Roar' går jeg i opløsning. Jeg fordamper og forsvinder.

Foto: Hans Kristian Hannibal-Bach.

Alt går i symbiose; Lydmor, publikum, lyset. Det er overjordisk. Jeg fyldes med følelser, bliver overvældet, tårerne presser sig på, og Lydmors episke lyrik trænger helt ind i mit hjerte.

Hendes toner skræller alle mine lag af. Og jeg, som troede, at jeg efterhånden var blevet en hærdet kvinde, står pludselig som en lille pige dér midt i teltet. Alt er forsvundet, og tilbage er kun min egen sårbarhed. Jeg føler alt.

Foto: Hans Kristian Hannibal-Bach.

Jeg kender Lydmor lidt i forvejen, for et par af hendes sange har ligget på min Spotify-playliste i et godt stykke tid. Jeg kigger op mod scenen, hvor seks aflange spejle med et lysstofrør er sat op bag ved pulten med Lydmors magiske knapper. Den unge Jenny Rossander er iført en flot hvid one-piece dragt, der er sat til i perler, og i hånden holder hun et glas hvidvin.

Hun er finurlig, sød, og speciel. Hendes stemme er inderlig, længselsfuld, ægte, og vild. Hun bevæger sig som et utæmmet dyr i takt til sine elektroniske toner. Hun er en storm, og river alle med sig ind i sin verden.

Foto: Hans Kristian Hannibal-Bach.

Det vilde blik rummer vanvid, uendelige ideer, smerte, glæde. Hun er svær at forstå, men samtidig er hun så åben og ærlig. Hun har en energi, der minder om en vildheks, der er i færd med at fortrylle os alle.

Foto: Hans Kristian Hannibal-Bach.

Lyset følger selv hendes mindste bevægelser, og hun er ét med alt, hvad der sker på scenen. Det er ikke bare god musik, det er kunst. Jeg bliver grebet af mine følelser, jeg har kuldegysninger over hele kroppen, og tager mig selv i at glemme at trække vejret.

Foto: Hans Kristian Hannibal-Bach.

Tidligere på dagen var det manden, der godt kunne gå for at være Pilou Asbæks dobbeltgænger, der gjorde indtryk.

Ind på Blå Scene trådte Peter Sommer i et hvidt jakkesæt. Med charme og spillevende øjne fortalte han sine små historier, mens jeg lukkede øjnene og flød væk.

Foto: Hans Kristian Hannibal-Bach.

Det var smukt, hans stemme rungede i højttalerne, når han til tider lagde sig lige under tonen, uden at det blev falsk.

Koncerten gav mig gåsehud. Ikke fordi hans stemme er den smukkeste, jeg har hørt, men fordi han gør det, han gør, med en inderlighed, jeg virkelig holder af.

Foto: Hans Kristian Hannibal-Bach.

Peter Sommer er også den eneste mand, der formår at pille en kliché fra hinanden. Som da han forud for nummeret 'En sand Kærlighedshistorie' fortalte historien om, hvordan han fandt en køleskabsmagnet med ordene 'A true love story never ends’' og friede til sin kæreste.

Jeg elsker det. Frygten for klicheen ejer manden simpelthen ikke! De andre koncertgæster elskede det også, folk stod og holdt om hinanden, kyssede i ny og næ, og jeg kunne mærke, hvordan kærligheden blomstrede, her, lige midt i Tusindårsskoven.

Foto: Hans Kristian Hannibal-Bach.

Og da '8-6-6-0', som er en af de smukkeste sange, jeg kender, blev sat i gang, kunne jeg mærke, at hårene rejste sig, og klumpen i min hals blev større. Nu skulle virkelig holde mig i skindet for ikke at knibe en lille tåre.

Under sangen slog det mig, at vi alle har noget til fælles. Vi var her alle, fordi vi holder af Peter Sommers tekster, og måske også fordi vi et eller andet sted holder lidt af hinanden. Mit første møde med Peter Sommer og Tiggerne er noget, jeg aldrig glemmer.

Foto: Hans Kristian Hannibal-Bach.

Desværre vil jeg nok snart glemme mit møde med L.O.C. Han har ellers den dér attitude, andre gerne vil have, som da han først på aftenen startede koncerten med at råbe: ”Fuck pressen!’”. Det er ham, der er originalen, en vaskeægte charmør, der ved, hvad han laver.

Men jeg havde svært ved at være mentalt til stede under koncerten, for han er mig en svær størrelse. Jeg kan ikke identificere mig med hans tekster og hans musik. Han formåede dog at give alle sine fans den oplevelse, de var kommet efter. Koncerten var nice, der var en fed atmosfære, og jeg blev da også glad af at se, at andre glade mennesker fik hørt den musik, de godt kunne lide.