Når Teater Momentums kunstneriske leder, Niels Erling, laver tre forestillinger om jorden og menneskehedens undergang, bunder det i en længsel efter flere og varmere relationer mellem mennesker.

”Livet er meningsløst. I det store perspektiv betyder vi ikke noget som helst som enkeltpersoner. Og som om det ikke er nok, så smelter isen, og regnskoven brænder. Det er nærmest umuligt at navigere i sådan en verden,” siger den 31-årige Niels Erling.

Han er kunstnerisk leder af Teater Momentum i den kommende sæson, som begynder i morgen aften med premiere på den første ud af tre forestillinger om undergang.

”Med trilogien vil jeg gerne undersøge, hvordan vi kan give det meningsløse mening igen,” siger Niels Erling, som ikke selv er i tvivl om, hvor meningen skal findes.

Foto: PR/Emilie Staugaard.

”Jeg har en kæmpe kærlighed til mennesker og tror, det er de varme relationer mellem os, som er selve meningen med livet. Når man står midt i en krise eller oplever, at enden er nær, så tror jeg, det er vigtigt at finde sammen,” siger Niels Erling og fortæller, at han i den første af de tre forestillinger, Krise, bruger Lars von Triers film som en populærkulturel prisme.

”Vi bruger en scene fra undergangsfilmen Melancholia, hvor den ene af de to søstre spørger den anden, om de skal sidde sammen, når kometen rammer jorden. For det kunne være så hyggeligt. Den strategi er jeg selv stor tilhænger af,” siger han.

”Når noget kan være umuligt at kapere for det enkelte menneske, har vi brug for hinanden og vores fællesskaber. Og selv hvis undergangen venter lige om hjørnet, og det kan synes meningsløst at begynde at skabe relationer, så tror jeg, dét er det mindst meningsløse at gøre,” siger Niels Erling, som gerne tager alvorlige emner op i sine stykker.

Når det regner undervejs i teaterstykket, så er det ægte vand, der øser ned mod scenen på Momentum. Foto: PR/Martin Høyer Poulsen.

”Kunsten er ikke et frirum for mig. Jeg vil lave dramatik om de store og måske tunge emner, men på en nærværende måde,” siger sceneinstruktøren, som har været forbruger og producent af kultur, siden har var en lille dreng i et hjem uden mange dogmer.

”Min far var oberst i Forsvarets Efterretningstjeneste og min mor var bibliotekar. Der var masser af litteratur og Weekendavisen i min barndom, men også masser af TV3 og leg i haven. Mine forældre tog mig også tit med i teateret for at se tungt teater, aldrig børneteater,” siger Niels Erling, som begyndte sin instruktørkarriere tidligt.

”Jeg satte stykker op som 7-8-årig. Jeg kan huske, jeg ville have mine klassekammerater til at spille hunde, men de ville bare lege, og så blev jeg sur,” smiler den nu 31-årige instruktør, som også skrev bøger og lavede avis op gennem sin barndom.

Foto: PR/Momentum.

”Mine klassekammerater hjalp med at skrive artiklerne, men jeg skrev dem altid om. Jeg må have været et forfærdeligt, men meget produktivt barn. Jeg har altid haft lyst til at kommunikere med omverdenen,” griner Niels Erling, som aldrig har skelnet mellem finkultur og lavkultur.

”Jeg elsker det tunge, men er også meget begejstret for at se 'Gift ved første blik', 'Toppen af poppen' og tv-shop. Så længe mine følelser bliver vækket, er jeg glad,” siger instruktøren, som typisk arbejder på flere projekter ad gangen.

”Jeg arbejder meget og sætter hele tiden mange både i søen, men jeg mener ikke, jeg er ufokuseret. Faktisk tværtimod, for jeg bliver overmandet af nye ideer hver dag, og så er det rart, jeg har flere forskellige kasser at putte dem ned i,” siger Niels Erling.