Af Julie Lindegaard

For præcis et år siden var jeg til et arrangement om influencers. Det var nyt og spændende med de mennesker, der tjener gode penge ved at fortælle om en ny sodavand, modetøj eller tester ting og sager med det output, at flere vil købe det.

I dag – et år senere - er det big business, og influencers har agenter og bureauer til at styre deres indtjening, produktsamarbejder og omtaler, klik og salgssucceser.

Influencers skyder op indenfor alle områder disse dage, og uanset om du er hobbybager, småbørnsmor, har et kolonihavehus eller bare vil blive bedre til at dyrke tomater, så er der influencers derude, du kan følge på Instagram, Facebook, Youtube eller blogs, og som tjener penge på at vise dig produkter, som du kan købe gennem dem med rabat og fortjeneste til dem. Et digital Home-party. En ny og moderne købmand. Eller en superstjerne, du lader dig heftigt inspirere af.

Foto: Daia Nepriakhina/Unsplash

Fagre nye verden – fuld af muligheder. Og det virker. De mennesker, der deler ud af deres liv, opnår høj troværdighed og slår klassiske annoncers effekt med mange meter. Det er, som når en god ven anbefaler et par super fede sko – endda med rabat. Du må bare eje dem. Og jeg er da ikke for fin til selv at være en påvirkelig målgruppe. Jeg lader mig alt for let lokke og overbevise og indimellem har jeg bestilt en kjole, et par sko, en creme eller lignende ud fra en bloggers gode anbefalinger. What’s not to like?

Men ud over, at det også er en verden fuld af muligheder, er der også malurt i bægeret. De nye influencers har direkte adgang til de mennesker, der følger dem. Uden filter. En til en. Eller en til 10.000, 20.000 eller 50.000, hvis det er fra influencerens stol. Og det er jo godt, ik? Ingen store filtre, som tidligere var medierne, forlagene og produktionsselskaberne, der styrede, hvad vi skulle se, læse og høre om.

Jeg har fulgt udviklingen med nysgerrighed. Og vi bruger det så småt på Odense Teater. Tester nye samarbejder, undersøger effekterne og vurderer det på lige fod med andre markedsføringsmuligheder.

Foto: George Pahan III/Unsplash

Jeg synes, at rigtig mange influencers gør det rigtig godt. De er ægte, godt selskab, troværdige og lever liv, der ser ud til at være fuld af fede rejser, skønne ægteskaber, rene børn og masser af lækre produkter og oplevelser. Nogle af dem bruger endda deres indflydelse på vigtige emner som at skaffe nye bloddonorer eller få unge mennesker til at droppe kombinationen af alkohol og bilkørsel.

Men jeg ser også influencers, der er alt for radikale og unuancerede. Som for nylig, da jeg stødte på én, der brokkede sig over nyheder og medierne over en kam. Hun nærmest reklamerer med, at hun aldrig har læst avis eller set nyheder, og lever i en verden, hvor det, hun ser med sine egne øjne, er meget pænere end nyhederne.

Næ, hendes fokus er det positive i livet, og hun mener sagtens at kunne stemme til et folketingsvalg uden at følge med i politik eller se nærmere på verdens andre perspektiver. Hun føler intet ansvar overfor de mange følgere, ud over hvad der optager hende selv.

42-årige Julie Lindegaard har været kommunikations- og salgschef på Odense Teater siden sommeren 2017. Før det har hun blandt andet været studievært på DR Radio Fyn og udviklingschef i FilmFyn.

Og her blinker den røde lampe hos mig. Hun vil gerne have tusindvis af følgere, der lytter, men hun vil ikke vide noget om verden? Hun vil ikke høre nyheder, deltage i demokratiet på et oplyst grundlag. Hun vil ikke påtage sig det ansvar at tænke sig om, undersøge ting og skabe nuancer, når tusindvis lytter til hende, stoler på hende, følger hendes råd?

Med den slags influencere er der i den grad brug for medier med dygtige faglige journalister, der stadig vinkler, fortæller historier, nuancerer og åbner vores øjne for andre dele af verden og samfundet, end den der lige ligger lige for vores fødder på de sociale medier.

Og med de nye influencers bliver mediernes rolle i endnu højere grad også at stille skarpt på de nye købmænd og deres virke. Den udvikling er knap begyndt, men den glæder jeg mig til også til at følge. Jeg mener, du har et større ansvar for at tænke dig om, nuancere, undersøge og blive klogere, når andre lytter til din stemme. Nej, mener influenceren jeg stødte på forleden.

Hvad mener du?