28-årige Emil Pope opfordrer alle studerende til at tage herredømmet over deres eget liv, selv sammensætte deres uddannelse og dyrke livet udenfor studiet.

Emil Pope er stolt over, at han er ven med sin egen tvivl.

”Jeg tror, at alle kommer i tvivl i løbet af deres uddannelse, bliver usikre og måske er ved at miste modet undervejs. Jeg synes, det er helt naturligt både at være bange og forvirret. Det var jeg også selv. Så længe man ikke bliver frygtsom eller begynder at isolere sig, så kan frustration og tvivl være en styrke,” siger Emil Pope, som er kandidat i filosofi fra SDU, men som i perioder brugte mere energi udenfor studiet på at tænke på sin fremtid.

”Jeg mener, det er vigtigere, hvad du gør under studiet, end hvad du læser. Jeg elskede at studere filosofi, men jeg vidste fra begyndelsen, at jeg ikke skulle ende som forsker eller underviser. Derfor valgte jeg aktivt at præge min egen uddannelse og fik blandt andet lov til at bytte et semester til et praktikophold på en innovativ hydraulikfabrik på Østfyn,” siger Emil Pope, som på et tidspunkt endda overvejede at stoppe på uni og søge ind i Søværnet for at blive officer.

28-årige Emil Pope er fra Sydfyn, arbejder i Købehavn, men bor i Odense, hvor han også læste til filosof.

”Jeg var meget tæt på at gå ud, men heldigvis tillod jeg mig selv at være i tvivl. Efterfølgende var jeg mere determineret end tidligere, så det kan være frugtbart at lytte til sin usikkerhed,” siger Emil Pope, som også nåede at starte sit eget firma, være studentermedhjælper hos SDU RIO og medlem af SDU's ambassadørkorps, inden han for et år siden blev færdiguddannet.

Siden har han arbejdet som forretningsudvikler på Forsvarsakademiet i København, hvor han arbejder med forandringsledelse.

”Sokrates sagde engang, at alt, jeg ved, er, at jeg intet ved. Den sætning bruger jeg nærmest dagligt, for jeg har rigtigt gode erfaringer med at udstille min uvidenhed. Jeg plejer at sige til de personer, jeg arbejder med, at jeg ikke ved, hvordan jeg skal løse opgaverne, så de skal hjælpe mig. Det giver de bedste resultater,” siger Emil Pope, som i sit professionelle virke også trækker på sine egne erfaringer med at gå til psykolog.

Emil Pope vidste ikke, hvad filosofi-studiet gik ud på, for han ville have været psykolog. Men efter første semester var han blevet så begejstret, at han både blev bachelor og kandidat i filosofi.

”Det gjorde en stor, positiv forskel i mit liv, at jeg på et tidspunkt mødte en person, som viste interesse i mig og mit liv og ved hjælp af gode spørgsmål fik mig til at reflektere over, hvordan jeg sidst havde håndteret for eksempel vanskelige situationer,” siger Emil Pope, som ikke synes, det bør være tabubelagt at sige, man har været til psykolog.

”For mig var det var en kæmpe gave, og jeg fik adgang til en masse personlige ressourcer, jeg ikke var opmærksom på, jeg havde. Jeg tror, alle kan have glæde af at føre samtaler med en psykolog eller en psykoterapeut - selv om man hverken har stress, angst eller depression,” siger Emil Pope, som også har valgt at have en meget involverende rolle, når han arbejder med forandringer.

Filosoffen bruger sin uvidenhed og modet til at udstille den dagligt i sit møde med medarbejdere i Forsvaret, som står overfor store forandringer, men hvor deres input er afgørende.

”Jeg har en stor forståelse for mennesker, der har lavet det samme i måske 10 år, og som pludselig skal til at forandre sig. Selvfølgelig kan det opleves som et enormt kaos, der skaber frustration. Derfor ser jeg det som mit ansvar at passe på dem og tilbyde den support, de har brug for,” siger den 28-årige filosof, som altid indleder med at gøre det klart, hvad der er til forhandling, og hvad der ikke er til forhandling.

”Vi har jo brug for medarbejdernes indsigt, når vi skal udvikle og implementere nye strategier. Derfor tager jeg det meget seriøst, at vi har to ører og kun en mund,” siger han.