Coronakrisen minder os om, hvor sårbare vi er, men tør vi se døden i øjnene, kan vi ifølge Odense-terapeuten Jan Due også blive gladere og mere taknemmelige for livet.

"Det er ikke rart for os at blive gjort opmærksom på, hvor sårbare vi er. Coronasmitten minder os hele tiden om, at det pludselig kan være forbi. Vi kan ophøre med at eksistere, hvis vi ikke passer på, og den tanke er ubehagelig," siger 56-årige Jan Due, som tidligere var præst i Odense i mange år. Siden 2009 har han været ansat hos Red Barnet som frivillighedskonsulent, og undervejs har han også uddannet sig til familie- og parterapeut.

"Det moderne menneske forsøger at holde døden fra livet. Vi hænger ved livet og kan ikke lide at miste kontrollen over det. Vi vil have sikkerhed, og føler vi os utrygge, kan vi blive meget bekymrede. Men sandheden er, at vi både kan og skal dø, og hvis vi er villige til at erkende det, kan vi måske få et mere indholdsrigt liv," siger Jan Due og nævner, at det kinesiske skrifttegn for krise består af de to tegn for 'fare' og 'mulighed'.

This illustration, created at the Centers for Disease Control and Prevention (CDC), reveals ultrastructural morphology exhibited by coronaviruses. Note the spikes that adorn the outer surface of the virus, which impart the look of a corona surrounding the virion, when viewed electron microscopically. A novel coronavirus, named Severe Acute Respiratory Syndrome coronavirus 2 (SARS-CoV-2), was identified as the cause of an outbreak of respiratory illness first detected in Wuhan, China in 2019. The illness caused by this virus has been named coronavirus disease 2019 (COVID-19).
Foto: Unsplash/CDS.

"Med coronasmitten må vi erkende, at faren er meget reel, for sygdommen slår mange ihjel og medfører megen smerte. Derudover er der mange, der mister deres arbejde og formue, så vi må ikke undervurdere, hvor alvorlig epidemien er. Derfor skal vi hverken ignorere eller dyrke faren," siger Jan Due og peger på, at adskillige forfattere og filosoffer har beskrevet sammenhængen mellem dødsangst og livskvalitet.

"Nogle taler om, at en stor, pludselig opstået fare kan virke som en eksistentiel ringeklokke. Pludselige bliver man revet ud af en hverdag, hvor man har bedøvet sig selv med arbejde og rutiner. Med mindre du bliver meget angst, kan du opleve, at du pludselig får øje på helt nye sider af livets skønhed," siger Jan Due og fortæller, at det ikke er ualmindeligt, at den slags eksistentiel opvågning medfører nye erkendelser.

Coronavirus has no race
Foto: Unsplash/visuals.

"Vi kan få behov for at leve anderledes og måske befri os selv fra ting og byrder, vi har viklet os ind i. Vi indser, at livet er for kort til, at vi kan udskyde alt det, vi i grunden aller helst vil. På den måde kan krisen blive til en mulighed," siger Jan Due.

"Man skal selvfølgelig passe på, at trangen til at være mere til stede i livet, ikke bliver et pres. Det kan godt være, at man beslutter sig for, at livet fremover skal leves her og nu, men det er ikke hensigtsmæssigt at blive stresset over alle de nye ting, man føler, man skal nå," siger Jan Due, som ikke selv er bange for at forholde sig til livets sårbarhed, så længe det ikke er hele tiden.

Jan Due har de seneste 11 år haft travlt med at drage rundt på især Fyn og i Sønderjylland for at bygge afdelinger af Red Barnet op. Derudover driver han sig egen familie- og parterapeutiske klinik i Odense. Foto: PR/Red Barnet.

"I disse uger tillader jeg mig selv at dosere min nyhedsstrøm, så jeg ikke læser om nye, forfærdelige dødsfald dagen lang. Det er ikke for at negligere corona, men for at passe på mig selv" siger Jan Due, som selv kan mærke, coronakrisen har gjort ham mere taknemmelig for livet og de små glæder.

"Det kan lyde af lidt, men det er som om, at kaffen smager lidt bedre for tiden. Og når jeg sætter mig udenfor på trappen, er det som om, jeg nyder solens stråler ekstra meget," siger han.