Selv om baggrunden er dyster, tror Pauline Fredskilde fra SDU, at coronakrisen vil være med til at gøre flere mennesker fortrolige med teknologi og få dem til at reflektere over, hvordan de bruger sociale medier.

Af Pauline Fredskilde

Når selv vores alle sammens SoMe-guru, Svend Brinkmann, har slettet et opslag om coronavirussen på Facebook, fordi "emnet både er for følsomt og komplekst til en almindelig Facebook-diskussion lige nu”, så står det slemt til!

Hvis Brinkmann oplever problemer med, hvad der er rigtigt og mindre rigtigt at dele på de sociale medier, så er det naturligvis også svært for os andre.

Må man stadig dele strikkeopskrifter? Kan man lægge billeder ud fra skovturen uden at blive mobbet? Må man stadig (ikke) spise avocadomadder og lægge dem på Instagram? Må jeg i det hele taget interessere mig for andet end corona?

This illustration, created at the Centers for Disease Control and Prevention (CDC), reveals ultrastructural morphology exhibited by coronaviruses. Note the spikes that adorn the outer surface of the virus, which impart the look of a corona surrounding the virion, when viewed electron microscopically. A novel coronavirus, named Severe Acute Respiratory Syndrome coronavirus 2 (SARS-CoV-2), was identified as the cause of an outbreak of respiratory illness first detected in Wuhan, China in 2019. The illness caused by this virus has been named coronavirus disease 2019 (COVID-19).
Foto: Unsplash/CDC.

Det er en interessant tid for os, der interesserer sig for humanistisk teknologiforståelse, også kaldet humtek, for det bliver i disse dage tydeligt for alle, at it og digital teknologi er meget mere end hardware og software.

Flere og flere omfavner det digitale univers med Skype-møder, online undervisning og webinarer. Mine underviserkolleger på SDU bruger de forskellige platforme til deres kontakt med de studerende, og mine lærervenner sidder foran skærmen og sørger for, at deres elever også laver andet end at samle perleplader og gå i skoven.

Jeg er positivt overrasket over de mange autonome tiltag som eksempelvis Røde Kors’ Corona Hjælpenetværk, 'støt en iværksætter'-initiativerne og Sofaskolen.dk, der lynhurtigt brød frem. Og i mit eget initiativ, Guldastronaut, har vi travlt med at lægge hjemmeopgaver op på hjemmesiden, så børn og deres forældre har noget kreativt at give sig i kast med.

Jeg er ganske enkelt imponeret over den måde, vi kollektivt har valgt at springe ind i den digitale udfordring på, selv om jeg godt ved, der også sidder rigtig mange frustrerede mennesker rundt omkring.

33-årige Pauline Fredskilde arbejder i DigiPippi-projektet på at udjævne kønskløften inden for it, teknologi og digitalisering – på pigernes præmisser.

De er måske vant til at sende e-mails, bruge Powerpoint og måske Facetime lidt med deres børn. For dem kan det være utrygt for første gang at åbne for Microsoft Teams, Skype eller en af de andre kommunikationsplatforme, men jeg tror, mange er blevet overrasket over, hvor lette de i grunden er at bruge.

Og jeg er glad for, at vi kollektivt er begyndt at reflektere mere over vores interaktion med hinanden, vores kommunikation og de sociale koder, vi bruger, end tidligere, for det er der brug for i denne opbrudstid.

I mine SoMe-feeds er der mange input til SoMe-refleksion, både direkte og indirekte. Center for Digital Pædagogik opfordrer forældre til at tale med deres børn om corona-løgnehistorier på Snapchat.

Og Ole Sejer Iversen, som er ekspert i teknologiforståelse, foreslår på Facebook, at vi tænker os om en ekstra gang, inden vi accepterer den næste 'Facebook-udfordring' og poster billeder af os selv 'før' og 'nu' til gavn for Facebooks ansigtsgenkendelsesalgoritmer: "Ville du indlevere et tilsvarende foto til en fysisk virksomhed, som så kan bruge dit billede, som de lyster?"

Social Media in Colorful Alphabets
Foto: Unsplash/Merakist.

Identitetskrisen afspejler sig i, at vi ikke ved, hvad vi skal sige og gøre på de sociale medier, og på den måde, vi pludselig famler rundt.

Mit LinkedIn-feed er nærmest dødt og drejer sig stort set kun om coronakrisen; digitale værktøjer til at navigere i krisen deles, og der reklameres for digitale konferencer og webinarer.

På Facebook skælder folk ud eller på nydansk: udskammer! Først skal de, der hamstrede, peges fingre ad, så skal de, der pegede fingre ad dem, der hamstrede, peges fingre ad. Så skulle vi have dårlig samvittighed over at mødes med hinanden eller at lufte hunden.

Mit Twitter-feed er umiddelbart det, der klarer sig bedst. På Twitter er vi vant til, at det handler om samfundet, politik og satire. På Facebook tåger vi rundt i blinde med ugens udfordring, dagens udskamning og nye debatgrupper, der skal samle os om fælles udfordringer i coronakrisen.

Pauline Fredskilde har sin egen 3D-printer og kæmper for, at der kommer flere piger og kvinder ind i tech og it.

Jeg tror egentlig, at denne identitetskrise kan bringe noget rigtig fint med sig, netop fordi der kommer modreaktioner på reaktionerne, og fordi vi tør bede hinanden om selvrefleksion. Og det er i den grad blevet tydeligt, hvordan it og teknologi er mere end 1- og 0-taller. Jeg tror, at vi alle sammen, når vi er ovre på den anden side, har lært noget - og måske rigtig meget! - om online kommunikation. Hvad tror I?

For mit eget vedkommende arbejder jeg i vid udstrækning, som jeg plejer; fysisk alene med min computer og kollaborativt med kolleger i Excel, Google-drev og Outlook. Men kl. 14 har jeg et virtuelt kaffemøde med mine forskningskolleger. Nogle af dem har jeg aldrig drukket kaffe med tidligere, så på den måde er den nye digitale virkelighed med til at skabe nye sociale og kollegiale konstellationer og relationer.

Pauline Fredskilde er uddannet lærer og cand.it og arbejder til dagligt på SDU, hvor hun forsker i teknologiforståelse, læring af computational thinking og empowerment. På Facebook driver hun 'Humanistisk Teknologiforståelses Forum' for alle, der interesserer sig for koblingen mellem it, teknologi og humaniora. Hun er også med i DigiPippi, og sammen med sin kæreste driver hun innovationskollektivet Guldastronaut.dk, der via workshops arbejder på at styrke børns forståelse for nye teknologier og deres anvendelsesmuligheder.