Samtidshistoriker John Rendboe undrer sig over, at der ikke findes en Jens P. Kochs Vej i Odense. Han kommer med fem grunde til, at Koch fortjener en større salut i Danmarkshistorien.

Skuespilleren Ove Sprogø og forfatteren Morten Koch har en plads i Odense. Handelsmanden Oluf Bager fik et gadenavn, mens fabrikanten Thomas B. Thrige lagde navn til en af de største veje i Odense centrum.

Jo mange betydningsfulde odenseanere har fået en plads eller en vej opkaldt efter sig. Men spørger man samtidshistorikeren John Rendboe, har vi glemt én – bygmesteren Jens Peter Koch.

Koch er kendt for sine huse – Kochhusene, som findes den dag i dag. Men hvad de færreste ved er, at han også var en af Danmarks helt store byggematadorer. Han havde en mission om at bygge Danmark. En mission, han fuldførte.

Jens P.Koch levede fra år 1917 – 1996. Udover at han nåede at bygge store dele af Odense, har han bygget i hele Danmark og i dele af Tyskland.

-   Jeg synes, at det var passende, hvis man begynder at kigge efter, om der ikke skulle være en Jens Peter Kochs Vej et sted, fortæller John Rendboe, der har skrevet bogen ”Jens P. Koch – Manden der ville bygge Danmark”.

Odenseaner John Rendboe er historiker fra Syddansk Universitet. Hans speciale er erhvervshistorie og byudvikling. Denne gang har han kastet sig over bygherren Koch, som endte sine dage på Fyn. Foto: Historia

Ifølge samtidshistorikeren var bogen et større projekt, fordi der simpelthen ikke er skrevet meget om den store bygherre. Bogen har derfor været ti år undervejs. Udover at Rendboe har stået på hoved i lokalarkiverne i et halvt år for at kunne skrive bogen, så har han interviewet venner, familie og bekendte til bygherren.

Sammen med John Rendboe kommer Otown med 5 grunde til, at Jens P. Koch fortjener et vejnavn i Odense.

1. Han byggede store dele Danmark – især Odense

Dalum, Taarup, Paarup, Sanderum og Næsby er områder ved Odense, som Jens P. Koch har bygget. Derudover har han bygget i Jylland, Sjælland, Fyn og i Tyskland. Det foregik på den måde, at Koch opkøbte store jordarealer, hvorpå han byggede klynger af typehuse – kochhuse. Klyngerne voksede og blev til bydele.

2. Han gjorde huse til enhver mands eje.

Hellere eje end leje. Sådan lød Koch’s motto. Hans livsprojekt ændrede vores måde at bo på. Før Koch startede med at bygge i 1950’erne, var huse kun for rige mennesker. Det var de, fordi de var utrolig dyre at bygge. Man designede huset fra bunden af hver gang. Det kostede derfor hurtigt 4 – 5000 kroner bare at tegne huset. En tegning, som man kun brugte én gang.

Det ændrede Koch på ved at bygge typehuse. Huse, hvor grundtegningen bliver model for et helt boligkvarter af huse. Kochhusene var derfor billige at bygge. Og byggeriet tog fart.

Kochrækkehusene på Kristiansdals Alle i Dalum er nogle af de første typehuse, Jens P. Koch byggede. Foto: Historia

-  Da han begynder sit virke, var 25 – 30 % af danskerne husejere. I starten af 80’erne, hvor han stopper med at bygge, er det over 50 % af danskerne, som ejer et hus, fortæller John Rendboe.

For det andet var udbetalingen af Kochhusene ufattelig billige. Hans huse kostede typisk 50. - 60.000 kr. i 1950-erne. Det svarer til omkring 800.000 kroner i dag.

Derudover var der en særlig service til Kochhus- køberne. Man kunne nemlig bytte huset til et større/ mindre Kochhus, hvis man havde behov for dette. Koch lavede et af de første beboermagasiner i Danmark, som vejledte huskøberne i vedligeholdelse af huset samt de opgaver, der hører med til at være husejer.

3. Han var forløberen til betalingsservice

Hvis man bare havde et arbejde, var det muligt at købe et Kochhus. Koch indførte nemlig det månedlige betalingssystem, som vi kender i dag.

Før skulle husejere betale afdrag af huset på ”Fandens Fødselsdag” ved terminen, som var halvårlig.

-  Koch ændrede den måde man betalte på. Den månedlige betaling i forbindelse med huskøb var forløber til betalingssystemet, vi kender i dag med betalingsservice, lyder det fra John Rendboe, der fortæller, at det den månedlige betaling, gjorde huskøb mere overskuelige for køberne.

4. Han revolutionerede boligbyggeriet

Koch pakkede husene ind i telte om vinteren, så man kunne fortsætte byggeriet ved minusgrader ude. En metode, som bliver brugt den dag.

Før Koch indførte vinterbyggeriet, stoppede husbyggeriet altid om vinteren, fordi jorden var frosset til. Håndværkere, som byggede huse, var derfor sæsonarbejdere. Men med et simpelt telt om byggegrunden og huset, kunne man bygge huse hele året rundt. Det var en stor samfundsgevinst.

-  I stedet for at man har en hel branche fyldt med murer, tømrer og andre håndværkere, som gik på dagpenge halvdelen af året. Så kunne de fortsætte med at betale skat. På den måde fik man flere penge ud i samfundet.

Derudover gjorde Koch husbyggeriet til et samlebåndsarbejde. Han samlede specialister til alt fra fliselægning til indkørsler, som kun skulle bygge enkelte dele af huset. På den måde kunne man bygge et hus utrolig billigt. Ifølge John Rendboe kunne nutidens bygherre lære noget af Koch.

-  Hvis vi havde mod til at gøre det, som Koch gjorde dengang, så skulle et hus ikke koste mere end en million eller 500.000 kr, så vil flere have råd til et hus, fortæller han.

5. Hans huse er et begreb

Selvom Koch stoppede byggeriet af typehuse for godt 30 år siden, står der stadigvæk over 10.000 Kochhuse i Danmark. De er endda så stærke, at indmaden holder endnu.

-    Jeg var på besøg hos en dame, der havde boet i et Kochhus fra ny. Gulvet var lagt på for 41 år siden. Men det var velbevaret. Det siger jo noget om kvaliteten af husene, fortæller John Rendboe.

I dag findes der flere virksomheder, som hjælper Kochhus-ejere med at renovere dem. Men begrebet Kochhus lever i bedste velgående, når det kommer til hushandel.