Sceneinstruktør Jacob Schjødt bliver ny direktør på Odense Teater.

Det er ikke en ukendt person, som bliver Odense Teaters nye direktør i 2021.

Det er den prisvindende sceneinstruktør Jacob Schjødt.  Udover otte forestillinger på Odense Teater, så har han iscenesat forestillingen ”Lad Den Rette Komme Ind”, som vandt en Reumert i 2016.

Ifølge den 40-årige instruktør har han Odense Teater som sit hjerteteater. Derfor er han klar til at Odense Teater til et kulturelt fyrtårn i Odense, i Region Syddanmark og i hele landet.

Ny direktør på Odense Teater

Ny direktør på Odense Teater! 🤩 Det er et velkendt ansigt, der fra sommer 2021 bliver ny direktør på Odense Teater. Valget er faldet på den prisvindende instruktør Jacob Schjødt. 40-årige Jacob Schjødt er en erfaren og prisbelønnet sceneinstruktør med stort kendskab til Odense Teater, og han overtager posten efter Jens August Wille, der stopper efter otte år på posten. På Odense Teater huskes han måske særligt for sin iscenesættelse af Skammerens Datter, Den mystiske sag om hunden i natten, Anna Sophie Hedvig samt forestillingen Lad den rette komme ind, der vandt en Reumert for bedste forestilling i 2016. Også i den nye sæson, der netop er sat i salg, skal Jacob Schjødt instruere – nemlig den store udendørssatsning Misantropen, som Odense Teater spiller under åben himmel i Kongens Have ved teatret næste forår.

Gepostet von Odense Teater am Mittwoch, 20. Mai 2020

Hvordan vil du gøre Odense Teater til et kulturelt fyrtårn?

-   Jeg har gjort mig tanker om, hvordan vi kan udfordre teatergenren. Kan man skabe nogle nye formater på teateret, som ikke er som de klassiske teaterforestillinger. Det kan være, at man kan få nogle nye navne i spil. Det er dog for tidligt for mig at løfte sløret for konkrete planer og tanker, jeg har.

Hvordan ser du Odense Teater i fremtiden?

-  Coronakrisen har lært os, at fællesskaber er vigtige. Vi savner alle sammen det at være en del af et fællesskab. Det er det, som teateret kan. Man er sammen om nogle oplevelser, og det skal vi fortsætte med som teater. Jeg kunne godt tænke mig, at Odense Teater er en ramme for kulturelle fællesskaber, som ikke nødvendigvis kun behøver at være teaterforestillinger.

Fremtidens teater handler om at dyrke det, der er væsentligt i samtiden – altså det der foregår omkring os og inde i os. Når man går i Odense Teater, vil man altid blive åndeligt beriget i en eller anden form.

Hvad er det egentlig, at Odense Teater kan som fyrtårn. Der er jo mange kulturtilbud i Odense. I forhold til teater er der jo Teater Momentum, TEATER95B mm.

-  Odense teater er et hus med mange muskler. Vores store opgave i forhold til andre teatertilbud i byen er, at der skal være noget for enhver smag. Det er noget, vi i den grad skal dyrke på Odense Teater. Det gør vi i øvrigt i forvejen. Uanset om du er ung, midaldrende eller gammel, så vil du kunne slå op i vores katalog og finde noget interessant. At tilbyde den brede pallette af kulturtilbud er vores fornemmeste opgave, som gør, at vi adskiller os fra de andre teatre i byen, som har et mere snævert og kunstnerisk syn på teaterkunst.

Nu starter du først som teaterdirektør i sommeren 2021. Hvad skal du lave indtil da?

-  I den kommende tid har jeg opgaver som instruktør på Odense Teater. Jeg skal f.eks. lave forestillingen Misantropen, som Odense Teater spiller under åben himmel i Kongens Have. Derudover skal jeg instruere forestillinger på Aarhus Teater og i Den Jyske Opera. Og til slut skal jeg naturligvis bruge tiden på at sætte mig godt ind i tingene på Odense Teater, hvor jeg skal være en del af sæsonplanlægningen.

Jacob Schjødt overtager posten som teaterdirektør efter Jens August Wille, der har været direktør på Odense Teater i otte år.